Med impressionistisk folk-sang spejler Raveloe personlige relationer i naturen

Foto: Raveloe // Craig MacIntosh (pressebillede)

Den skotske singer/songwriter udgiver med sangen “Ghost Beach” sidste single før udgivelsen af hendes kommende debut album Exit Light. “Ghost Beach” og årets foregående singles, lægger op til et ruralt landskabsmaleri af et album, der hægter indre refleksioner til en mangefacetteret natur

Indiefolk sangskriveren Raveloe er igen klar med tracket “Ghost Beach” der med blide harmonium pump, cykliske guitarmønstre og sparsom percussion maler et øde, men fredfyldt naturlandskab. Sangen fanger følelsen af et tåget morgenlys, der ses gennem et duggede vindue.

Personen bag Raveloe, Kim Grant, uddyber sangens tilblivelse:

– “Ghost Beach opstod gennem eksperimenteringer med alternative tunings på guitaren. Jeg faldt en akkordprogression, som jeg blev draget mod, og som jeg spillede igen og igen. Sangens tekster opstod i forskellige øjeblikke og steder, og de afspejler forskellige tanker og refleksioner. Nogle af teksterne opstod under en togrejse fra Edinburgh til Glasgow, hvor jeg i det varme morgenlys observerede hustage og træer passere i en tåge.

Tanker om liv og død, fornyelse og træer blev en del af sangens tema. Jeg blev fascineret af, hvordan træer omkring en død træstub fortsat sender næringsstoffer til stubben, og deler information gennem et netværk af rødder og mycelium. Denne idé udvidede sig til at omfatte mit syn på forhold, både til andre og til mig selv. Forhold kan “dø” og derefter udvikle sig til noget nyt eller fortsat nære, måske på en anden måde

Grant tilføjer at sangen også rummer albummets titel i verselinjen “keep seeing the exit light above every turn.”

– “Dette tema gentages gennem hele albummet og handler om at stikke af, eller at lære hvordan man tackler og bevæge sig igennem livets udfordringer. Nogle gange er det svært at se noget klart, fordi ens opfattelse er sløret af indre eller ydre påvirkninger” fortæller sangeren.

Raveloes “Ghost Beach” kan lyttes til her, mens hele albummet udgives d. 10. november!

Tags:
Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com