06 okt Maud infuserer æterisk hyperpop med personligt tekstunivers
Foto: Maud // Magnus Westerlund (Pressebillede)
Den norske artist Maud, er en bemærkelsesværdig hyperpop sensation, som er kendt for at flette æteriske trance elementer ind i et særpræget musikalsk udtryk. Nu er hun klar med sin nyeste single, der igennem bløde synthtoner, forfører lytteren ind i et nærværende elektronisk univers.
Den norske kunstner Maud har netop udgivet sin nyeste single: “Can’t You See Me”. Sangen præsenterer hendes distinkte hyperpop lyd, der ligeledes trækker på elementer fra R&B-genren, mens en traditionel auto-tune vokal indhyller sangen i en melankolsk atmosfære. Sangen tager afsæt i de komplekse følelser, der kan opstå, når man finder det svært at blotte sig selv og tillade andre at komme indenfor i sin inderste kerne. Derved bliver sangen en sårbar portrættering af genkendelige følelser, pakket ind i et sonisk, elektronisk nummer, som skaber efterklang,
Om singlen fortæller kunstneren selv:
– “‘Can’t You See Me’ handler om følelsesmæssig utilgængelighed. Sangen beskriver en person, der forsøger at komme tættere på en anden person, som konstant opbygger barrierer for at undgå en følelsesmæssig forbindelse. Du ved, du ikke kan ændre dem, og du ved, du fortjener meget bedre. Jeg anbefaler at fjerne barriererne omkring dit hjerte og ikke trække dig væk”
Maud, med det borgerlige navn Kristine Hoff, er vokset op i Nordnorge, og er artist og producer. Gang på gang har hun bevist, hvordan hun elegant bevæger sig på den etablerede hyperpop scene. Baseret på personlige fortællinger tilføjer Maud dybde og sårbarhed til hendes elektroniske lydlandskaber, der omslutter lytteren i sanselige, poetiske billeder.
Så hvis du mangler et sted, hvor du kan slå dig løs til pulserende elektroniske beats med personlig dybde, så kom til Maud’s konceret, når hun rammer Vega den 20. november i København.
Lyt til hendes nyeste single her!