MANX indbyder til et musikalsk eventyr og styrke med sidste forsmag på debutalbum

Foto: MANX (Pressebillede)

Bliv grebet af MANX’ stemning på den endelige forsmag, som byder på en fortryllende blanding af R&B og naturinspiration.

Göteborgs nye musikalske skat, Maria Lakatos, også kendt som MANX, er tilbage med endnu et musikalsk mesterværk. Hendes seneste single, “RAFT”, er det sidste smugkig på hendes kommende debutalbum, RECOUPIA, som lander på alle streamingtjenester den 27. oktober.

På “RAFT” byder MANX lytterne ind i en verden af glitrende produktion, der blander blød R&B med elementer af Jungle og Garage. Inspirationen bag sangen er lige så forskelligartet som lydens palet – fra 90’ernes Disney-film til Peter Gabriel og naturreservater i Centralamerika. Sangens tekster handler om tilpasning og overlevelse, og om at rejse sig og stræbe mod lyset.

MANX forklarer;
– “Raft er et kapitel fra historien om Recoupia, der handler om at samle styrke og bevæge sig fremad. At bygge en flåde er for mig en symbolik for at handle ud fra håbet om fremtiden og være klar til at tage chancer og investere.”

I løbet af 2022 udgav MANX tre transcendente singler, der alle blev udgivet digitalt og på CD slim case med mixtape-lignende bonusmateriale. I august blev den fjerde single, “ONSEN”, udgivet og her annoncerede hun det længe ventede debutalbum “RECOUPIA”. Singlen “ONSEN”, der hylder selvomsorg og dovenskab, opnåede en velfortjent førsteplads på K103 Göteborgs radiostation og blev udvalgt som en favorit af Nöjesguiden.

MANX beskriver albummet som en udforskning af temaet ‘vækst’. Det er en historie om heling – hvordan alt brændes ned og genopbygges i en cyklisk bevægelse.

Så sæt kryds i kalenderen den 27. oktober og vær klar til at lade dig fordybe i MANX’s unikke musikalske univers, når debutalbummet “RECOUPIA” ser dagens lys.

Nyd den sidste forsmag og lyt til “RAFT” lige her!

Tags:
Cecilie Athena Pliniussen
ceciliepliniussen@bandsoftomorrow.com