18 okt Kassa Overall i sober opsang over musikerhvervets snare bortgang
Foto: Kassa Overall // Nayquan Shuler (pressebillede)
Den amerikanske jazztrommeslager forvandler national jazz-standart til hymne for musikere, der kæmper for at undgå erhvervets destruktion, grundet pandemiens økonomiske omvæltninger. Resultatet er en bemærkelsesværdigt genrehybrid, der trodser tid og sted for at understrege den melankolske virkelighed: musikeren er ved at møde sin undergang .
Den Grammy-nominerede bandleder, producer, og rapper Kassa Overall udgiver det stemningsfuld, jazz hiphop ballade “2 Sentimental”, der på moderne vis fortolker af jazzkomponisten Duke Ellingtons klassiske serenade “In a Sentimental Mood”.
Kassa skrev teksten under en periode med øget økonomisk stress, hvor han boede i Midtown Manhattan under højdepunktet af COVID-19-pandemien. Han begyndte at skrive “2 Sentimental”, mens han sad uden for en pizzarestaurant på Times Square og følte en apokalyptisk følelse af fortvivlelse efter en mislykket tur for at hente indbetalinger fra en nærliggende musikerforening. Han åbner med en omskrivning af det motiverende budskab fra OutKasts klassiker “Git Up, Git Out”:
– “They say to ‘Git Up, Git Out and Git Something / If you broke, they gone treat you like you nothing”
Han fortsætter med at reflektere over den paradoksale oplevelse af at være en pengeknap, kritikerrost kunstner, som er nødt til at tigge om penge på internettet:
– “A fan told me that I got her through her darkest times / But I’m on the internet, sounding like the March of Dimes / Hit my Venmo, help me with my Kickstarter / I need some fresh gear, maybe we could barter“
Kasse bevarer originalens tungsindige, længselsfulde udtryk, mens han udfolder sin afslappede, ubesværede vokal. Dog kan denne tilbagelænede levering ikke forveksles med ubekymrethed, men fungerer i stedet som et indblik i musikerens apatiske accept af tidens problematiske tilstand. Med denne smittende stemning, kan man altså ikke undgå at føle med Kassa og hele hans felt.
Singlens udgivelse falder midt i en verdensomspændende turné med over 70 stop i støtte til hans album ANIMALS, med koncerter i Nordamerika, Japan, og Europa.
Lige denne gang er der ingen planlagte koncerter i Danmark, men man kan foreløbigt streame “2 Sentimental” lige her!