27 okt INTEVIEW: Jacob Bellens – at (gen)finde sig selv gennem musik
Foto: Jacob Bellens // PR (pressebillede)
Jacob Bellens, den erfarne musiker og sangskriver, udgav den 6. oktober 2023 sit album “Off My Meds”. Jeg har haft fornøjelsen af at tale med Jacob om tilblivelsen af albummet, dets musikalske udvikling og de dybere tanker, der ligger bag hans musik. Jacob har åbnet op om sin personlige rejse i skabelsen af dette album, der afspejler en genforening til hans indre verden. Han deler også sine tanker om at være kunstner og det næste kapitel i hans karriere. Albummet “Off My Meds” er ikke kun en musikalsk udforskning, men også en personlig indre rejse for Jacob. Han har reflekteret over sit eget liv og sin alder, og hvordan ens udgangspunkt i livet ændrer sig med tiden.
Jacob Bellens beskriver sin kreative proces som en rejse, der først og fremmest har taget form på hans iPhone. Jacob betragter albummet som en personlig undersøgelse af, om han fortsat skal lave musik og i så fald, hvordan han skal gøre det. Han har tvivlet på at stikke hovedet frem som kunstner, men samtidig erkender han vigtigheden af netop at gøre det for at få opmærksomhed. Albummet er blevet en måde for Jacob at udforske sin egen sårbarhed og selvkærlighed. Jacob deler sin erkendelse af, at han elsker at lave musik, men det at stå på mål for sig selv er en udfordring. Han har arbejdet på at opbygge sit selvværd og selvkærlighed i denne proces, som han mener har manglet i hans liv i lang tid.
– “Albummet er bare blevet til sådan en stor undersøgelse af, hvis jeg overhovedet skal blive ved med at lave plader, for det første hvorfor skal jeg gøre det, og hvordan skal jeg gøre det? Jeg har stået på så mange scener gennem tiden og haft det af helvede til, fordi jeg basically ikke kan lide at folk kigger på mig. Samtidig så ligger der jo også det der med, at man jo gerne vil have opmærksomhed, når man i det hele taget stiller sig op med en ukulele nede på strøget og siger ”prøv at hør hvor fed jeg er til at spille!”. Man stiller sig jo op for at få opmærksomhed. Og det har jeg bare tænkt helt vildt meget over, mens jeg lavede den her plade – så det handler den også om, det her med at stille sig frem og være turde at være såbar.”
Jacob Bellens indrømmer, at han ikke altid har været komfortabel med at gøre sig bemærket som kunstner. Han har gennemgået en personlig rejse, hvor han har skullet afgøre, hvor personlig han ønsker at være i sin musik. Han har tænkt meget over, hvad det betyder, at man som kunstner er selve produktet. Albummet er en udforskning af denne sårbarhed og behovet for at finde en balance mellem at være offentlig og samtidig bevare sin integritet. Han indrømmer ærligt:
– “Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det så måtte være for dem, der er sådan ægte kendte. Jeg er måske også bare på et eller andet plan lidt for følsom til at dele rigtigt ud af mig selv.”
Selvrefleksion og ansvar i livet
Off My Meds er beskrevet som en rejse mod en genforbindelse med Bellens’ indre verden. Han forklarer:
– “Der er jo også lidt ift. min alder, altså jeg er 44, og der er noget med det der, at man får pillet nogle ting ned og fra – eller det håber jeg i hvert fald at folk får gjort, for ellers er du 60 og kører i sportsvogn og fatter ikke en skid.”
Denne ærlige betragtning af aldring og selvrefleksion er central for albummets dybere lag. Jacob fortæller, at han ser det som en påmindelse om, at vi kun har ét liv, og det er vores eget ansvar at forme det. Han mener, at det er vigtigt at fokusere på det, man selv kan ændre og ikke lade sig overvælde af uretfærdighed eller ydre omstændigheder. Tematikken i albummet handler om, at det kun er én selv, der kan tage styringen over sit eget liv. På denne måde udforsker Bellens også livets præmisser i Off My Meds og deler sin filosofi om at styre sin egen skæbne. Han siger:
– “Det handler jo om, hvad jeg synes er vigtigt, og hvad jeg synes om den verden, jeg lever i og om mig selv? Så det har helt klart været sådan en plade, jeg har lavet, imens jeg havde mega depri på. Det er jo også en form for kærlighedserklæring til ens tidligere jeg. Det er først nu med den her plade, at jeg er ved at finde frem til noget. som jeg egentlig lidt havde glemt. Alle har en version af en selv, som godt ved hvad man burde gøre, eller hvordan man gør noget godt for en selv – og det er først nu, at jeg føler, at jeg har nogenlunde adgang til den version af mig selv igen. Igen, det er jo ikke fordi, det er super meget ”rocketscience”, for det er jo noget som de fleste mennesker godt ved. Der er noget inde i dig, som du godt ved ikke rigtigt kan foldes ud – det tror jeg er ret basic. Så på den måde gav det ret god mening, for jeg føler, at jeg er ved at være et sted igen, hvor jeg kan mærke, hvad der sker inde i mig.
En musikalsk fusion af indre verdener
Jacob Bellens’ dybe personlige refleksioner på albummet omfavner temaer som modet til at elske og modet til at blive elsket. Han fremhæver nummeret “Not As Manic As I Used to Be” som en refleksion over at have kontrol over sine følelser og reaktioner. Musikalsk er albummet beskrevet som en “melankolsk funk hybrid” og Jacob Bellens forklarer, at han elsker musikkens mangefarvet facetter. Albummet er et forsøg på at kombinere forskellige stilarter og lyde, der har betydet noget for ham gennem årene. Jacob ønsker at skabe musik, der forener hans forskellige musikalske interesser og personlige oplevelser:
– “Pladen er et forsøg på at forene ham i mig, der bare elsker at høre TopGun, og ham som elsker at lytte til folkemusik – og derimellem føler jeg at funk ligger. Jeg er bare med tiden blevet mere og mere draget af at forbinde nogle verdener, som altid har været inde i mig”
At acceptere sin rolle som kunstner
Jacob indrømmer, at han har tvivlet på sig selv i sin karriere som kunstner, men samtidig har han erkendt, at musikskabelse bliver sjovere og sjovere for ham. Han føler, at han er blevet bedre til at træffe kreative beslutninger og bedre til at mærke sig selv. Albummet markerer overgangen til en ny fase i hans musikalske karriere, hvor han finder tilbage til noget, han havde glemt.
– ”Når jeg har spillet en koncert, har jeg altid tænkt, ”ej det må I fandme undskylde” (haha). Sådan: ”Ej, fuck nu har jeg brugt en time af jeres liv igen”. Det er ret nyt for mig at se det på sådan en måde, at det kan være at min musik kan gøre nogen glade. Og så tror jeg bare, at jeg har fundet ud af, at en af de måder min musik måske kan gøre noget for folk, det er vel at jeg kan lave noget musik som andre måske kan læse sit eget liv ind i, så det på denne måde bliver en ventil for andre. Hvis det netop bliver gjort på denne måde, så kan jeg godt stå inde for hvad jeg laver. For jeg har altid skammet mig sindssyg meget over at være kunstner ift. resten af samfundet, hvor jeg tænker ”ej, jeg sidder bare og stener her en eller anden tirsdag formiddag, imens alle andre render rundt og laver alt muligt”. Men det taler også ind i den der skam over at være kunstner, hvor jeg ofte har tænkt ”Åh, jeg bliver nødt til at lave en masse albums for at kunne retfærdiggøre, at jeg ikke bare sidder og feder den”. Jeg har altid følt, at det var sådan en selvcentreret ting at tage sig til, og det tror jeg egentlig, at de fleste som laver sådan noget her, de kender følelsen af at det jo ‘ikke er et “rigtigt” arbejde’. På denne måde har det her album været en form for selvværdsboost.”
Når jeg spørger Jacob Bellens om fremtiden, anerkender han: “Det er jeg virkelig ikke nogen idéer om.” Han har dog genopdaget den glæde, det bringer at skabe musik og dele det med verden, og han har fundet en ny forståelse af, hvordan hans musik kan påvirke andre. Dette album markerer ikke kun en musikalsk udvikling, men også en personlig udvikling for kunstneren. Albummet er en dyb og personlig rejse, der udforsker temaer som selvaccept, selvværd og kærlighed. Albummet er et udtryk for Jacobs kunstneriske udvikling og hans ønske om at skabe musik, der berører og inspirerer lytterne. Jacob Bellens fortsætter med at udforske sin musikalske identitet og ser frem til det næste kapitel i sin karriere.
