Hvor Er Skygge udforsker apokalyptisk kærlighed i ny single.

Foto: Hvor Er Skygge // Alvilda Jakobsen (pressebillede)

Den danske drømmerock-poet Hvor Er Skygge er tilbage med en ny hjerteknugende single, der lover at sætte gang i følelserne. “Beundre”, som er navnet på singlen, ledsages ligeledes af en fængslende musikvideo.

Med “Beundre” åbner Hvor Er Skygge døren til en verden af apokalyptisk kærlighed. Sangen er en bossanova-popsang, der blander sig med klub-gaze, og den handler om at turde tage risikoen for kærlighed, selvom den kan medføre smerte og hjertesorg. Sangens tekst og musikvideo fanger denne dragende og makabre længsel, hvor begæret møder ønsket om at dø lykkelig for bare et enkelt kys. Frontmanden Jeppe Dengsø beskriver sangen som: “følelsen af at være okay med, at verden går under, hvis bare man får én nat med den, man beundrer”. Sangen udtrykker en intens længsel og kærlighedens kraft, der er både ekstatisk og destruktiv.

“Beundre” markerer en ny retning for Hvor Er Skygge og præsenterer en blanding af sensuelle bossa-rytmer, salsaklaver, jazzklarinet og støjguitar. Denne musikalske sammensmeltning viser en ny side af Hvor Er Skygge, der er tidligere blevet kendt for sin shoegaze-pop. Sangens stærke vokalhooks og lidenskab spejles i den medrivende musikvideo. Hvor Er Skygge har på kort tid etableret sig som en af Danmarks mest spændende nye musiknavne med sange som “Elli,” “Slør,” og “Flyvere I Natten,” der har fået massiv opmærksomhed fra både medier og radiostationer. Med “Beundre” fortsætter han sin musikalske rejse og inviterer lytterne med på en intens og følelsesladet oplevelse.

Frederikke Pedersen
frederikkepedersen@bandsoftomorrow.com