05 okt Fieh – Rust
Foto: Jonathan Vivaas Kiese (Pressebillede)
Venue: Rust
Dato: Onsdag den 5. oktober 2023
Fieh var kommet ud af den norske snehule og forvandlede en kold, blæsende onsdag i København til en varm sommerdag, hvor der ikke blev sparet på koreografi og dans!
5/5 Stjerner
Efter at have skamhørt Fiehs nye album, III, siden det udkom i september var mine forventninger til aftenens koncert bestemt ikke lave. Og helt irrationelt, var en af mine største bekymringer om der var plads til det otte-mands store orkester på Rusts lille scene. Mine bekymringer blev dog manet til jorden med det samme, da jeg kom ind og så, at der selvfølgelig var stillet op til alt og alle.
Efter 20 minutters forsinkelse sænkede lyset sig endelig og bandet kom ind på scenen – selvfølgelig med vokalist Sofie Tollefsbøl, som den sidste, og der blev spillet an til “Supergud” som første nummer og allerede her, var der planlagt koreografi mellem Sofie Tollefsbøl, Solveig Wang og Thea Lien, som bevægede sig i fra side til side, hvilket gjorde det umuligt som publikum at stå stille. Mit personlige favoritnummer “Judy Law” fulgte efter og dermed var grundstenen lagt til en aften, hvor ingen stod stille og der blev sunget med på alle sange.
Det var nemlig ikke kun det nye album, der blev spillet. Både “Telephone Girl” og “Fast Food” fra det forrige album In the Sun in the Rain, og “25” fra det allerførste album Cold Water Burning Skin, var at finde på den lange setliste og publikum greb dem alle. Det var helt tydeligt at mærke, at det var et dedikerede publikum, som var mødt op denne aften.
Sofie Tollefsbøl er en vanvittig vokalist, og det er umuligt ikke at blive imponeret over hendes stemme. Derudover var hun vittig og fik da også lige forklaret at forsinkelsen skyldtes stressen ved at skulle tage en bodystocking på under pres, Det kan man nemlig ikke, og derfor blev de lige 20 minutter forsinket – Publikum havde dog allerede tilgivet, hvis ikke glemt, forsinkelsen på dette tidspunkt.
“My Dream”, “Fulltime”, “Streamline” og “A.T.T” fulgte derefter og et meget beæret band fik Tollefsbøl til at råbe: “Hvordan kan I sangene!? Albummet er jo lige udkommet!” Som sagt, det var det dedikerede publikum, der var mødt op, og alle havde selvfølgelig skamhørt albummet op til koncerten.
Det er ikke kun Sofie Tollefsbøl, der skal have al æren. Bandet spillede nemlig også som en drøm – der var vilde basgange, klarinet- og trompetsoloer og imponerende overgange mellem numrene. Der er ingen tvivl om, at det er en vanvittig talentfuld oktet, der varmede Rust op.
“Munni in the Microwave” var aftens helt vilde nummer, hvor publikum blev instrueret i at bevæge sig synkront fra side til side, som bare fungerede. Derefter fulgte en hoppefest, der snildt kunne have fortsat i flere timer, men som jo desværre måtte stoppe på et tidspunkt.
Ekstranumrene bød på “Texas Baby”, “Glu” og “Howcome”, og da de var spillet kunne det faktisk ikke være blevet bedre, og jeg forlod Rust helt høj og glad, efter den oplevelse.
Fieh bød på en koncert, som kunne have varet i flere timer. Deres katalog byder på så mange gode sange, at det aldrig bliver kedeligt, især ikke når de bliver fremført af de talentfulde musikere, som hele oktetten består af. Der er ingen tvivl om, at Fieh er kommet for at blive og jeg kan ikke vente med at se dem på de større scener – Roskilde Festival, jeg kigger på jer.