Dos Santos’ nye single er en farverig refleksion af kulturel mangfoldighed

Foto: Dos Santos // Niklas Adrian Vindelev (pressebillede)

Dos Santos, den 21-årige musiker med rødder i både Brasilien og Danmark, er aktuel med sin tredje single, som er en hjertevarmende kærlighedshistorie omsluttet af forfriskende toner, der hylder livets glæder.

Dos Santos‘ nye single “Alene I Nat” kan betragtes som en bro mellem Brasilien og Danmark, hvor nummeret fusionerer sambaens festlighed med melankoli og drømme. Nummerets tekstlige univers udforsker den indre søgen efter den altafgørende glæde ved livet, men samtidig er nummeret også en reminder om, at det er helt ok at stå udenfor og bare være sig selv. Sangen er en hyldest til ungdommens vitalitet og åbenhed.

“Alene I Nat” er skrevet og produceret i samarbejde med FANMAIL – Nicolai Gabold og Niels Christian Sommer. Desuden udkommer Dos Santos snart med sin debut-EP, der ligeledes kombinerer de bedste elementer fra hans brasilian-danske arv.

Dos Santos’ unikke baggrund, med rødder i både Brasilien og Danmark, præger hans musik og hans syn på livet. Til dagligt arbejder Dos Santos som model og er i lære hos Mads Nørgaard på Strøget. Denne kombination af musik og mode afspejler sig tydeligt i hans kunstneriske udtryk og visuelle stil, hvilket gør ham til en spændende nykommer på scenen. Dos Santos’ tre første singler er farvekodede efter det brasilianske flag (gul, grøn og blå), og dette symboliserer hans stolthed over sine brasilianske rødder. Hans musik og visuelle stil er en ægte refleksion af hans kulturelle mangfoldighed.

Lyt til nummeret her!

Tags:
Frederikke Pedersen
frederikkepedersen@bandsoftomorrow.com