17 okt Den færøske R&B sanger, Tamara, sætter sig selv på dagsorden med debut-EP
Foto: Tamara //Katrine Gøth (Pressebillede)
Tamara har udgivet sin debut EP, hvor velproducerede R&B rytmer flettes sammen med personlige erfaringer
Den færøske Tamara, med rødder i Tanzania, har udgivet sin debut-EP: Perks of a Wild Heart, som udfolder solide R&B-toner igennem udgivelsens seks sange. Tamara formidler musik, der tager udgangspunkt i sin egne personlige erfaringer, opvækst og hjertesorger, hvor hun igennem melodierne giver lytteren et musikalsk pusterum. Tamaras sound bærer præg af en klassisk R&B lyd, som ligeledes inkorporer genreelementer fra soul og hiphop.
Med hendes nyeste udspil demonstrerer Tamara endnu engang sin imponerende musikalitet for velproducerede R&B numre med insisterende vokaler, der bl.a. formidler rejsen mod selvkærlighed. Sangene har både dybe slæbende resonerende elektronisk drevet udtryk, som man ser på sangen “Superpowers”, hvor den ligeledes indeholder stærke pulserende dansable numre som: “Follow Me” ,
Om hendes nyeste EP og tracket “Follow Me” udtaler Tamara selv:
– Jeg har altid været en person som har følt meget stærkt, været ekstra sensitiv, og følt at jeg har haft et vildt hjerte. Noget som jeg altid har oplevet som værende noget negativt. Jeg har ofte haft det pinligt over, at jeg ikke bare kunne være ‘mindre indviklet’ og mere ‘normal’. Men igennem sangskrivningsprocessen af EP’en, er jeg blevet mere og mere glad for det, og jeg har lært at sætte pris på det. Alle sangene kommer fra et meget dybt sted. Processen har lært mig at elske de sider af mig selv, jeg før i tiden ikke brød om. Alle sangene er skrevet på et tidspunkt hvor jeg har været 100% inde i mine følelser, og det har ikke altid været sjovt, men det har virkelig lært mig meget om mig selv.
Lyt til Tamaras nyeste EP her!