31 okt Danske Giift modtager nominering til anerkendt international musikpris!
Foto: Giift // Mikaela Grogan (Pressebillede)
Giift er en af de blot 15 artister, der er blevet normineret til den prestigefyldte pris: Music Moves Europe Awards 2024
Den danske musiker Giift, med det borgerlige navn Klara Mkhatshwa Munk-Hansen, er blevet nomineret til den prestigefyldte pris: Music Moves Europe Awards 2024 (MME Awards). Giift er blandt de 15 europæiske musiktalenter, der konkurrerer om den eftertragtede pris, som støttes af EU og har til formål at fremme nye kunstnere inden for det europæiske musiklandskab. Prisen betragtes ligeledes som et hjælpende startskud til en international karriere for de nominerede musikere. På listen af tidligere vindere finder man blandt andet navne som Stromae, Rosalía, Dua Lipa og Hozier.
Giift har med sin seneste albumudgivelse, Conditions, allerede skabt stor opmærksomhed og anerkendelse på den danske- og internationale musikscene. Musikeren har modtaget stor ros for sin minimalistiske R&B, neosoul-lyd, der omslutter lytteren i et indtagende lydunivers. Efter sin optræden på Roskilde Festival og en vellykket headliner på Ideal Bar, har Giift markeret sin tilstedeværelse med sine velproducerede udgivelser. Derved understreger hendes nominering til MME Awards kunsterens talent, som den internationale musikverden ligeledes har øjnene rettet imod.
Den 18. januar udpeger en international jury fem vindere, der vil modtage MME Awards 2023, og en hovedvinder som modtager en Grand Jury Prize. Derudover kan fans stemme på deres personlige favorit.