19 okt Bo Milli gengiver de turbulente ungdomsfølelser i et upoleret format
Foto: Bo Milli // Synne Boenes (Pressebillede)
Bo Millis nyeste EP navigerer dig gennem hele ungdommens følelsespalette, hvor et rocket indie-univers flettes sammen med drømmepop
Norske Bo Milli har netop landet sin nyeste EP, Making Friends EP, som tager lytteren med ind i en rå indie-lydkulisse. Sangene tilføjes ekstra kant med rocket støjende guitarer og luftige insisterende vokalleveringer. Kunstneren har ikke blot fanget opmærksomheden fra landets store mediehuse, men ligeledes fra det brede publikum, som genkalder den turbulente ungdom i hendes tekstunivers.
EP’ens 5 sange tager afsæt i ungdomslivets kompleksiteter, fra de udfordrende sociale interaktioner til de inderlige følelser, der opstår, når man drikker lidt for meget i et forsøg på at finde ægte forbindelse. Om EP’en fortæller Bo Milli:
– “Alle sange på EP’en handler på en eller anden måde om at kæmpe med at bede om det, du ønsker fra andre”
Bo Millis lyd kan karakteriseret som drømmepop flettet sammen med upoleret indie-rock, der giver den perfekte cocktail til at dvæle ved de store følelsesregistre. På EP’en finder man bl.a. sange som “Making Friends”, som skildrer en typisk aften i Bergen med alle dens forventninger, modsætninger og dramaer. “Chewing Gum” tager derimod fat i et helt andet emne som Bo Milli beskriver:
– “Chewing Gum” er en macho-hymne udtrykt med ikke overbevisende og overfladisk girl-power: helt undskyldningsfri for at have brugt og droppet nogen lige så tankeløst som hvis de var et tyggegummi.“
Så hvis du har brug for et anthem, der tager fat i både små og store følelsesfacetter midt i ungdommens brændepunkt – så lyt til Bo Millis nyeste EP!
Find EP’en lige her!