02 okt ANMELDELSE: Nikolaj Nørlund indviede fyldt koncertsal i sit poetiske, introspektive lydunivers
Foto: Nikolaj Nørlund // Agnete Schlichtkrull (Pressebillede)
I en elektrisk tætpakket koncertsal, der primært var fyldt op af gråsprængte publikumsdeltager, betrådte Nikolaj Nørlund scenen med en forfinet elegance, der tryllebandt publikummet i et indtagende univers – som dog til tider kortvarigt mistede sin fortryllelse
4/5 stjerner
På en pulserende fredag aften på Hotel Cecil var koncertsalen fyldt op med fans, der primært befandt sig i den ældre målgruppe, med en tilsyneladende stor personlig investering i Nikolaj Nørlund. Rummets atmosfære summede derved af en forventningsfuld stemning til musikeren, der snart skulle gøre sin entré. Og denne stemning blev ligeledes indfriet idet Nikolaj Nørlund lavede sit fremtog på scenen til de nøgne klavertoner fra sangen: “Alt Det Vi Skal Nå”, der blev mødt af et begejstret publikum. Sangen lagde en sanselig hinde over festsalen, hvor folk betænksomt svajede blidt med tonerne, mens Nørlunds distinkte stemme malede sine poetiske lydbilleder ud, som lagde bunden for resten af koncerten.
Koncerten præsenterede et bredt kartotek af den poetiske synth-pop stjerne, der både strakte sig over nogle af Nørlunds største hits, samtidig med at setlisten ligeledes var inducerede med masser af friske melodier fra det nyeste album: Alle Søstrene. Man kunne dog ikke benægte at de folkelige hits som: “Resumé”, “Ned til Søen” og “Ridset i Panden”, var dem som satte størst rotation i gang blandt publikummet. Derimod synes Nørlunds eksperimenterende, reciterede numre fra den seneste udgivelse at falde lidt til jorden i publikummets hænder, selvom de var veleksekverede.
Koncerten var dog omsluttet af en særlige drømmende stemning, hvor Nørlund var den lyriske dukkefører, der tryllebandt publikummet i hans sanselige univers. Dette blev understreget af en intens nærvær fra musikeren, som med sine gestikulerende håndtegn, der sommetider forvred sig i teatralske udstrækninger, lod folk indvie i hans introspektive, opmærksomhedskrævende sfære. Med nummeret “Forholdet 1:ALT” demonstrerede han netop dette. Her balancerede Nørlund nærmest på kanten af scenen, mens han med en scenisk gestus tegnede et kort i luften med sine fingre, og fastholdte publikummet med et gennemtrængende blik, alt imens tunge synth toner fra et orgel-lydende klaver dominerede lydlandskabet.
Nørlund er en mester i at skabe store poetiske lydoplevelser med et velovervejet tekstunivers i musikalske genrehybrider. Det var dog en udfordring for Nørlund at fastholde publikummets fulde interesse i det ofte betænksomme, indadvendte lydlandskab i koncertens sendetid, der varede i næsten to timer. På grund af musikkens reflekterende og sanselige karakter blev det let at dysse hen i de store synthlandskaber, der over tiden kunne fremstå med en ensformig klang.
Publikummet blev dog vakt i live igen inden nummeret “Ned Til Søen”, hvor Nørlund ligeledes etablerede en klar forbindelse til publikummet, som førhen var blevet drysset sparsommeligt med. Her spurgte han blandt andet publikum, om de godt kunne spille højere for “vi kommer jo fra København ik?”, hvortil han tilføjede: “den fungerer bedre her, end det gør andre steder” – til stor latter for tilskuerne. Efter en kejtet, men på samme tid hjertevarm interaktion med publikummet, endte Nørlund sin monolog med: “det er der derfor, jeg ikke siger så meget” – der blev leveret med en ironisk distance, hvor folk responderede med stor latter. Dette ledte naturligt over til nummeret “Ned Til Søen”, hvor han ligeledes fik publikummet indviet i sit univers. Her istemte koncertgæsterne loyalt det forløsende “ahh” i sangens hook.
Koncertens mistede dog en smule af sin magi, da Nørlund overraskende valgte at afslutte koncerten med et nyt nummer, selvom han forinden elegant havde lagt op til en afslutning ved at genspille nummeret: “Alt Det Vi Skal Nå”, som havde åbnet koncerten. En sådan afrunding havde harmoneret bedre med det opstemte publikum, som nu i stedet forlod koncerten med en følelse af en uforløst, flad energi.
Man kan dog ikke benægte at denne koncert, som udspillede sig på Hotel Cecil fredag aften, var et godt eksempel på Nørlunds vedvarende evne til at skabe store musikalske oplevelser med fintfølende poetiske undertoner. Nørlund formåede at indvie publikummet i sit introspektive univers, hvor han ofte stod på kanten af scenen, mens hans teatralske håndbevægelser og intense udtryk indfangede publikummet. Ligeledes var det klart, at Nørlund spillede overfor et trofast publikum med en stor oplagthed, der somme tider virkede ekstatiske i deres respons, hvor de andre gange virkede afventende.
