05 okt ANMELDELSE: Coco O. indhyllede VEGAs publikum i et kærlighedstæppe med en overlegen koncert!

Foto: Coco O. // Klara Løkke
Venue: Store VEGA
Dato: Onsdag den 5. oktober 2023

Coco O. gav en udsolgt koncert i Store VEGA i går aftes, og det bemærkelsesværdige er, at hun også spiller en udsolgt koncert i aften. Da Coco O. og hendes band trådte op på scenen, var der absolut ingen tvivl om, hvor publikums opmærksomhed var rettet mod. Hendes uimodståelige charme og scenetiltrækning påvirkede os alle – hver eneste tilskuer. Alle i lokalet bar et lille skævt smil på læberne, og Coco O.s rene og ærlige tilstedeværelse fungerede som smøreolie til folks fødder og hofter, og fik dem til at svaje ubesværet øjeblikkeligt. Lige før koncerten begyndte, hørte jeg en person fra publikum sige: “Ej, jeg føler, at hun snart kommer ind, og giver os alle en kæmpe krammer”, hvilket nærmest blev en lille profeti, der gik i opfyldelse i løbet af koncerten.

5/5 Stjerner

På scenen blev Coco O. akkompagneret af en dygtig gruppe musikere herunder en pianist, en trommeslager, to talentfulde korsangere. Derudover blev hun ledsaget af instrumentalisterne Johannes Wamberg på guitar, Olly Wallace på tenorsaxofon og percussion, samt Jonathan Bremer på bas, kendt fra Bremer/McCoy. Tilstedeværelsen af sådanne kompetente musikere på scenen tilførte koncerten et storslået jazzpræg, der gav musikken en ekstra magisk dimension. Det var en overordnet minimalisme, der kendetegnede musikken, hvor alle unødvendige og små finurlige indslag var skåret væk. Derfor blev der skabt plads til flere imponerende saxofonsoloer, en ægte stjernebasker af en guitarsolo og gav de to korsangere mulighed for virkelig at vise deres overlegne vokaltalenter.

Koncerten var således en fascinerende kontrast mellem en enkel minimalisme og et superstjerne-show med stor international appel. Under koncerten sagde Coco O: “Ambitionen med denne koncert er, at den skal være et anti-show. Jeg ønsker at kunne følge med selv, for jeg har ikke tid til at lære alle mulige dansetrin eller gøre det til en Beyoncé-agtig forestilling – eller økonomien tillader det i hvert fald ikke. Jeg vil blot spille musik.” Og netop sådan en koncert leverede Coco O. Alle distraktioner var skåret væk, og tilbage stod kun musikken – Coco O.’s musik.

Coco O. er måske den danske artist med det største internationale potentiale, og selvom hun har skåret alt det overdrevne væk, tillader hun stadig hendes korsangere at udfolde deres unikke vokaler i nummeret “Choral”. Et særligt lille hjertevarmt øjeblik var da hun stod på sidelinjen og grinte lidt og heppede, mens guitaristen leverede en fuldstændig overdrevet og vanvittig guitarsolo. Her blev det tydeligt, hvor ydmyg Coco O. var over hele seancen. Måske fordi hun følte, at de “legede” superstjerner, når sådan en guitarsolo brager løs. Men Coco, du er i sandhed en superstjerne, og din koncert var netop den slags begivenhed, der fortjener en episk guitarsolo!

Hvis jeg kunne, ville jeg skrive en hel artikel, der udelukkende er dedikeret til Coco O.s vokalpræstation. Hendes vokal dansede med en utrolig selvsikkerhed oven på det solide soul/R&B-fundament, som bandet støttede hende med. Hendes stemme er en fascinerende blanding af at være tilbagelænet men samtidig kraftfuldt og fremadskuende, en blanding af at være grov og ru, men samtidig også utroligt blød som smør, man bare har lyst til at smøre i et tykt lag på en nybagt bolle. Og det er måske netop denne analogi, der for mig havde skabt den største tvivl i forventningen til hendes koncert. For kan hendes musik, der normalt er så behageligt og velegnet til at spille i baggrunden en søndag morgen mens kaffen brygger, løfte sig til at tilføre ekstra dybde, som kræves i en livekoncert? Efter koncerten var al tvivl dog gjort til skamme, for ja, hun demonstrerede med al sin kunnen, at hendes musik kan meget mere end blot at fungere som baggrundsmusik. Derfor kan denne koncert simpelthen ikke undgå at fortjene 5 stjerner!

Midt i koncerten udtalte hun: “Det her er for jer, der altid føler jer stressede, og det er ikke for at være politisk, men work less, stress less”. Og hvis man ønsker at blive mindre stressede, så er det bare at komme og opleve en Coco O. koncert! For det er ganske enkelt afstressende. Man glemte fuldstændig, at man befandt sig midt i en normal hverdagsuge, og overgav sig helt til det sydeuropæiske paradis, som Coco O. forførte os ind i. Og hvis hele bandet, Coco O. og publikummet tager afsted så sådan en rejse igen, så count me in!

Coco O. indledte hele koncerten med nummeret “Many Ways” fra hendes seneste album, “Sharing is Caring”. Hele koncertens setliste var generelt rigtigt godt skruet sammen, med både sange fra hendes nye og ældre produktioner, der sømløst smeltede sammen med glidende overgange. Især i nummeret “Gwen” fremviste hun sin R&B-klang i sin reneste form, hvilket mest af alt mindede om en lyd, der kombinerede elementer fra Solange, Sade, Duffy og Norah Jones. Tekstuniverset i hendes nye album drejer sig især om moderskab og fertilitet, og hun forklarede selv om sangene: “Disse sange er så bogstavelige, at der ikke er behov for at overforklare dem”. Derudover sagde hun, at hun havde haft bekymringer om, hvorvidt folk overhovedet havde haft tid til at lytte til det nye album, som jo fornyeligt er udkommet. Publikum beviste dog fuldt ud, at de havde lyttet det, da de sang med på alle numrene.

Højdepunktet i koncerten opstod, da Coco O. og hendes band omdannede nummeret “Watching The News” til en uptempo-version, der blev leveret med en fremtrædende guitar, der satte gang i 80’ernes rytmer og skabte en lille dansefest. Da Coco O. vendte tilbage for at give ekstranumre, var det ikke kun hende, der trådte op på scenen. I stedet blev publikum overrasket med et ungt pigekor, der sang “To a Friend”, hvilket blev smukt leveret og var uden tvivl en genistreg. Lige når man troede, at der ikke ville komme flere overraskelser, meddelte Coco O., at de nu ville opføre et cover af hendes eget nummer, den gamle popsang “Hey Love”, som nu fik nyt liv i en mere soulfuld og jazzy version.

Det visuelle lysshow, som Coco O. havde med sig, udgjorde i sig selv en lille fortælling. I løbet af den første time af koncerten badede gulligt lys allerede det i forvejen brungule Vega i et strålende skær. Det var som om, man befandt sig i det sydlige Europa, mens en betagende solnedgang udfoldede sig. Men det forstyrrende ved solnedgange er at det smukke øjeblik, hvor himmel og hav smelter sammen i en orange symbiose, normalt kun varer et kort øjeblik. Dog formåede Coco at forlænge dette øjeblik i hele 1 time, før solen til sidst gik ned, og førte publikum med til efterfesten.