Amanda Fondell opfordrer til at værdsætte stærke kvindelige forbilleder – og dig selv

Foto: Amanda Fondell // Haris Mlivic (Pressebillede)

Fondells senest single er en hyldest til “female empowerment”, og pointerer betydningen af både at beundre kvindelige rollemodeller og finde sin egen indre styrke.

Amanda Fondell‘s nyeste single: “Girl In Red” omslutter lytteren i et indtagende popunivers med et vigtigt budskab om kvaliteterne ved at have stærke kvindelige forbilleder. Selv siger Fondell om sangen:

– Med ‘Girl In Red’ ønsker jeg at opmuntre, især kvinder, til at finde det forbillede i sig selv, når man har mest brug for det. Jeg vil have, at sangen giver en styrke til at stå foran spejlet og føle sig selvsikker, smuk og ustoppelig! Jeg begyndte at skrive denne sang sidste år, efter at have lyttet utallige gange og følt en stor inspiration fra søstrene Haim og Maggie Rogers. De er helt sikkert nogle af mine kvindelige rollemodeller.

Amanda Fondell’s lyd tager inspiration fra de sene 90’erne og 2010’erne, som både visuelt og lydmæssig cementerer sig i hendes kunstneriske udtryk. Med den seneste udgivelse udforsker Fondell en mere selvsikker og sensuel del af kunstneren, der understreger, at hun tør stå ved sig selv!

Efter at have trådt ind i rampelyset som vinder af den svenske version af Idol i 2011 i en alder af kun 16 år, har Fondell lagt en imponerende karriere bag sig. Hun har blandt andet udgivet to albums heriblandt ‘All This Way’, der har opnået Platinum-status i Sverige, samt flere fængende EP’er. Derudover har hun samarbejdet med anerkendte navne som den Grammy-nominerede Kasbo og den verdensberømte producent Axwell fra Swedish House Mafia.

Nu, efter et år i studiet, er Amanda Fondell klar til at dele sin nye musikalske retning med verden. Med ‘Girl In Red’ giver hun os en smagsprøve på hendes kommende EP, der kun lover godt.

Lyt til sangen her!

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com