3 svenske navne vi lytter til lige nu

Foto: Albin Lee Meldau og Jack Savoretti // PR (Pressebillede)

Mangler du noget inspiration til, hvad du skal lytte til lige nu? Så bør du udforske disse svenske artister, som viser, hvordan Sveriges musikscene byder på et væld af talentfulde artister, der bare venter på at blive opdaget af dig. På redaktionen har vi derfor udvalgt 3 svenske artister, som vi synes, du skal kende til!

Albin Lee Meldau

Siden Albin Lee Meldaus indtræden på den svenske musikscene med udgivelsen “Lou Lou” på SoundCloud i 2015, har han bevæget sig langt i sin musikalske karriere. Dette har blandt andet ført ham på turné igennem både Europa og USA, som understreger hans musikalske appel, der skaber resonans hos mange. Meldau tager afsæt i et poetisk og emotionelt tekstunivers, hvor han udtrykker sig igennem melodiske, sårbare lydbilleder med præsente akustiske elementer. Meldaus overlegne vokal udfolder sig ofte i store fraseringer, der demonstrerer hans store musikalske bevidsthed, som er inkorporeret i hans lyd. Meldaus lydkulisse er en godtepose fyldt med fængende pop-hooks, souldfyldte vokaler og akustiske instrumenter uden omsvøb.

I øjeblikket kan du fange hans nyeste single “Hold Your Head Up”, et resultat af et samarbejde med den anerkendte singer/songwriter Jack Savoretti. Sammen leverer de rytmiske melodier med kraftfulde vokalpræstationer, indrammet i et følsomt, men storslået, soul-inspireret univers.

Lyt til ham her!

estraden

Hvis du mangler noget lækkert svensksproget popmusik, så bør du kaste dig over bandet estraden! Trioen består Louise Elliotte, Carl Silvergran og Felix Flygare, som har leveret fængende toner, der hiver dig op af stolen siden 2018. Bandet har før imponeret den svenske musikscene, hvor flere af deres sange har opnået rotation på diverse svenske hitlister. Dette er hittet “ENSAM” et eksempel på, hvor bandet feature den kendte svenske musiker LOAM, hvor Elliotte indgår i en følelsesladet duet med sangeren i et groovy elektronisk univers. Lydlandskabet består blandt andet af staccato strygerlyde, hvor sangernes stemmer væver sig mellem hinanden i skarpe harmoniseringer, som ligeledes giver plads til en udfoldedes af hver deres stemme i solovers.

Bandet har tidligere på måneden udgivet deres seneste album: 20-nånting, som endnu engang beviser bandets evne til at indkapsle store poparrangementer med en eftertænksom dybde. Her finder man blandt andet de allerede velstreamede sange som “Kyssa dig nu” og “Sommarn är över”, der i blide toner indhyller nostalgiske kærlighedsromancer i rytmiske lydbilleder.

Lyt til dem her!

Matilda Lyn

Matilda Lyn skaber skrøbelige lyduniverser, som leveres med en fintfølende luftig vokal, der både er i stand til at smyge sig omkring storladende popuniverser samt nedtonede akustiske balleder. Et eksempel på det sidste finder man på nummeret: “A Bowl of Unripe Fruit”, hvor Lyns karakteristiske vokal primært bæres af anslåede guitartoner, der til sidst kulminerer i brede vokalfraseringer i et følsomt tekstunivers. Sangen tager udgangspunkt i den triste erkendelse af, man ofte finder sig selv stræbe efter mere, og aldrig rigtig finder tilfredshed med det, man har.

Lyns musikalitet bærer præg af en underlæggende stærk puls, der ofte komplementeres af reflekterede tekster med lette rytmiske melodier. Lyn er født og vokset op i Göteborg, hvor hun har gået på den anerkendte musikskole: Musik Makarna, der specialiserer sig inden for sangskrivning.

Selvom Lyns kartotek blot består af fem sange, har hun allerede demonstrerede sin berettigelse på musikscenen med en velproduceret lyd og en på mange måder allerede velstøbt musikalsk identitet.

Lyt til hende her!

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com