3 norske navne vi lytter til lige nu

Foto: Orions Belte // Nikolai Grasaasen (pressebillede)

Mangler du noget inspiration til, hvad du skal lytte til lige nu? Så bør du udforske disse norske artister, som viser, hvordan Norges musikscene byder på et væld af talentfulde artister, der bare venter på at blive opdaget af dig. På redaktionen har vi derfor udvalgt 3 norske artister, som vi synes du skal kende til!

No. 4

Vi skyder denne omgang anbefalinger i gang med den ørefrydende trio No. 4, der gennem umiddelbare popsange, skaber et let, eventyrlystent pusterum for hverdagen.

Bestående af musikerne Emilie Stoesen Christensen, Ingeborg Marie Mohn, og Julia Witek, kan gruppen kan roligt betragtes som et veletableret act i deres norske hjemland, da de med én EP og fire albums har været udgivelsesaktive siden 2014. Derefter har musikerne haft stor kritikersucces, med nominationer til Norges største musikpriser, blandt andet Spellemannprisen og Prøysenprisen.

Selve musikken centrerer sig om Christensens lyrik og selvsikrer, beroligende stemme, der perfekt klæder bandets spændevidde mellem det melankolske og mere upbeat. Hertil findes hendes super relaterbare tekster, der udtrykker hverdagslige følelser i en yderst tilgængeligt stil – også selvom man ikke er vildt god til norsk!

Alt i alt, så er No. 4 et pragteksemplar for hybriden mellem den mere klassisk tilgang til norsk pop, og et mere moderne popudtryk. Hvis din interessen er pirret, kan du tjekke hitsene “Under deg” og “Alt feil” ud, og herefter udforske hele albummet Duell fra 2019.

Lyt til No. 4 lige her!

HILLARI

I overgangen fra norsksproget flødepop til engelsksproget silket soul, møder vi den kun 18-årige norsk-filippinske kunstner HILLARI, der med hastige skridt er ved at erobrer den globale R&B scene. Man må sige er det er gået hurtigt for den oslobaserede sangerinde, der kun udgav sit første track “Desperate Soul” i marts 2023. Indtil videre har hun nemligt taget de sociale medier med storm med næsten 70.000 følgere på TikTok.

Oven i denne affinitet for virtuelle relationdannelse, har HILLARI desuden gang i et rigtig lovende musikprojekt. Sangeren skaber et autentisk lydlandskab, der ved hjælp af tilbagelænede, sensuelle vokalleveringer, omfavner lytteren i et beroligende øjeblik. Især sange som “Loyal” og den norsksungede “Brenner”, nedbryder HILLARI intimsfæren fuldstændig, og kommer helt under huden på dig. Foruden det høje kvalitetsoutput gennem hendes korte diskografi, imponerer sangeren også på scene, som vi fik fornøjelsen af at opleve ved dette års By;Larm.

HILLARI er aktuel med en ny udgave af lytterhittet “Loyal”, hvor R&B-sangeren Isah pryder sangen med sin ekspressive stemme.

Lyt til HILLARI lige her!

Orions Belte

Til sidst finder vi den unikke, indie inspirerede instrumentalgruppe Orions Belte, der også er varme efter deres nyligt udgivne album Women. Siden deres debut i 2018 med albummet Mint, beviser de fortsat sig selv som et af Norges mest nysgerrige, og interessante acts.

Det er netop ved disse tidlige albums Mint og Villa Amorini at gruppen fastlage udtryk, som værende en sammenkog af indierock, psykodelisk rock, og elektrorock. Herefter begav musikerne sig ud i et tredelt projekt, hvori medlemmer hvert for sig udgav et album – dog stadig under Orions Belte. Som fan af gruppen er dette koncept ekstremt appellerende, da det på forfriskende vis afviger fra deres almene udtryk, mens sammenhænge mellem lyduniverser stadig giver mening.

Som sagt er trioen endelig tilbage med værket Women, der i høj grad trækker fra deres tidlige lyd, men samtidig pifter alt op med de individuelle medlemmers nyligt fremdyrkede styrker.

Lyt til Orions Belte her!

Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com