24 okt 3 Nordiske navne vi lytter til lige nu
Foto: Dania O. Tausen // Erla Z (pressebilleder)
Mangler du noget inspiration til, hvad du skal lytte til lige nu? Så bør du udforske disse nordiske artister, som viser, hvordan Nordens musikscene byder på et væld af talentfulde artister, der bare venter på at blive opdaget af dig. På redaktionen har vi derfor udvalgt 3 nordiske artister, som vi synes, du skal kende til!
Dania O. Tausen
Ved de færøske klipper begynder vi vores musikalske rejse med den blidt syngende indieartist, Dania O. Tausen. I sit hjemland er hun kendt for at skrive kompositioner, der ubesværet låner fra vidt forskellige genrer; om det så er indie-rock, jazzballader eller folkemusik. I Tausens lydunivers bliver det dog aldrig spraglet eller forvirrende, da hendes evne til at skabe sentimentale melodier og nostalgiske harmonier samler de musikalske tråde. Yderligere må man betragte den færøske singer/songwriter som et lyrisk talent, der gør trivielle hverdagshandlinger poetisk smukke, à la Benny Andersen. Og hvis man mod forventning ikke kan forstå færøsk, skal man bare lade sig tryllebinde af hendes mesterlige udfoldelse af det smukke sprog.
Tausen har udgivet en EP-duologi, bestående af en samling sange kaldet ja (pt. 1) og det mere aktuelle nei (pt. 2). Dette udgivelsesforløb kulminerer på fredag, når hun udgiver sit andet album ja/nei – og resten av vikuni (ja/nej – og resten af weekenden), hvor de to værker sammensættes til én sammenhængende oplevelse. Her skulle de konceptuelle kvaliteter træde stærkere frem, med kontrasten mellem EP’ernes udgangspunkt i højsædet.
Lyt Dania O. Tausen her!
Tamara
Vi forbliver lidt længere på Færøerne, hvor den frembrudsene R&B sanger Tamara også er opvokset. Med rødder i Tanzania, Danmark, og gennem et engelsk sprog, tilgår kunstneren dog en langt mere international lyd. Sangerens lydunivers består nemlig af al det der gør moderne R&B ekstremt appellerende; dansable reggaetonrytmer, elegante lydproduktioner, og, selvfølgelig, Tamaras sensuelle vokalfraseringer.
Efter at have udgivet flere succesfulde singler, har hun for nyligt udgivet sin første EP Close to You (Ain’t Close Enough), i et lidenskabeligt udtryk deler intime historier, der udforsker følelsen af frihed, sårbarhed, og personlig vækst. Indenlandsk har Tamara skabt bølger ved både radiorotation og populære playlister, mens interessen for hende også vokser internationalt, i form af samarbejde og presse.
Man kan lytte til Close to You (Ain’t Close Enough) og resten af hendes singles lige her!
Lennart Ginman
Og nu til noget helt andet! Sidst finder vi den dansk-finske kontrabassist Lennart Ginman, der genre mæssigt er all over the place. Qua hans hovedinstrument, har instrumentalisten hovedsaligt befundet sig i jazzmusikken traditionelle rammer, men har de seneste år dyppet tæerne i alternativ- og elektronisk musik. Ved hans nyeste plade 360 forsvinder disse rammer dog fuldstændig, hvor Lennart går all in på et mere abstrakt, analogt synthesizerunivers. Men selvom langt størstedelen af lydene kommer fra syntetiske, maskinelle instrumenter, bevares jazzmusikerens kontrabas som centrum for mange tracks, der med organisk følelse sætter sig selv i føresædet.
Gennem pladen udforsker Ginman melankolske og filmiske udtryk, der spænder fra dystopiske billeder, på den Justice-lydende sang “SOS”, til et mere flydende, æterisk udtryk på “Air”
Du kan lytte til Lennart Ginman lige her!