08 sep Willum kaster lys over skyklapperne
Foto: Oskar Mogensen (Pressebillede)
Dansk hiphop-talent, Willum, udforsker konsekvenserne af at tage skyklapper på i nattelivets glimmer og overfladiske forhold i sin seneste single “Blind.”
Et nyt stjerneskud på den danske hiphop-himmel, Willum, har netop udgivet sin anden single, “Blind,” der kaster lys over temaet om at ignorere det værdifulde for at forfølge quick fix-highs og overfladiske forhold. Sangen rører ved det universelle dilemma: “Man ser det først, når det er for sent, jeg stadig blind…” Willum beskriver i sine raps de smertefulde øjeblikke, hvor man ser en betydningsfuld connection gå op i røg, kun for at indse, at man selv bar ansvaret. Viben er fed og blød fra starten, mens leveringen af bars gør sangen mere hårdfør. Du bopper automatisk med hovedet, i det sekund Willum begynder at rappe og neonlysene danser for det indre øjne, mens man drømmer sig ind i fortællingen om knust kærlighed. Den kvindelige vokal i baggrunden giver associationer til Nik og Jays “Kan Du Høre Hende Synge?” og det virker upåklageligt.
Willum, kendt for sin talentfulde rapstil, har tidligere brillieret med sin debutsingle “Ping Pong,” der gjorde sin entré på P3. Udover sin solokarriere har han også ageret som sangskriver for andre kunstnere, herunder MAS’ hits “Dårlig Vane” og “Kemikalier” med KESI.
Med “Blind” viser Willum, at han er klar til at sætte en dyster fortælling i brand med sine skarpe tekster og enestående musikalske evner, og hans fremtid i den danske hiphopscene ser lys ud.
Lyt til “Blind” lige her!