01 sep William Quist leverer emotionelle klubrytmer på sin nyeste EP
Foto: William Quist // Oliver Kohrtz (Pressebillede)
William Quists nyeste EP, Har Det Egentlig Godt, tilbyder lytteren et ærligt indblik i Quists personlige historie gennem billedecollager fra hans liv indhyllet i taktfaste beats.
William Quists seneste EP: Har Det Egentlig Godt unders treger tydeligt hans musikalske udvikling de seneste år, og præsenterer en mere moden retning for kunstneren.
Titelnummeret: “Har Det Egentlig Godt” udforsker Quists tilfredshed med livet og hans ønske om at undgå hamsterhjulets traditionelle 8-16 jobrutine. Dette understreges ligeledes i hans tekstunivers, hvor der uden tøven rappes:
– Jeg har ikke tænkt mig at spilde de dage, på at løbe rundt i ring, det er ikke lige min smag
Sangen reflekterer over livets op- og nedture, samtidig med at den udfordrer samtidens fokus på karriere og uddannelse. Derudover sætter Quist ord på de universelle tanker, der omhandler at sammenligne sig selv med andre, og skildrer relaterbare situationer i ungdommens tilværelse igennem EP´ens fem numre. Har Det Egentlig Godt er præget af tunge klubrytmer med en fremtrædende bas, der passer perfekt til budskabet om det intense og hektiske liv.
EP’en er blevet produceret af Restmix, en talentfuld producergruppe, der tidligere individuelt har arbejdet med etablerede navne som Artigeardit, Pind og Benjamin Hav.
William Quists musikalske udvikling og talent er noget, der er værd at holde øje med. Dette er den nyeste EP et bevis på, der cementerer William Quist, som en stilfast musikere.
Lyt til EP´en her!