Ugens Upcoming // Virginia and The Flood

Foto: Virginia and The Flood // Molly Bloom (pressebillede)

Den svenske punkdronning er efter en perlerække af singles, igen albumaktuel med hendes andet samlede udgivelse The Dark Lord. I denne anledning har vi har vi valgt at gøre hende til Ugens Upcoming, så vi kan lære kvinden bag ansigtsmalingen bedre at kende.

Også kendt som Cornelia Adamsson, er kunstneren Virginia and the Flood nok en af de mest unikke stemme på Nordens alternative musikscene. Udover hendes slående visuelle udtryk, består Adamssons lydunivers sig ved en hjemsøgende, dyster stemning, der med kreative sammensætninger af instrumenter og sin lette, men konsekvente vokal, formår at skabe en spændende og genreoverskridende lyd.

Efter at have bosat sig Stockholm, forlod Adamsson den svenske hovedstads frustrationer til fordel for storbyen Göteborgs, hvor hun blev mødt med åbne arme. I denne tid udgav singer-songwriter-produceren sit første album AQUA DUCK DOWN, som blev belønnet med en nominering for “Best Singer-Songwriter, Americana, Country” ved indie-festivalen Manifestgala 2020.

Med The Dark Lord har har Virginia and The Flood skabt sit mørkeste lydunivers til dato. Hun fremhæver virkelig ordet “goth” i “Gothenburg”. Dette formår hun med skiftet fra total akustisk instrumentation til omfavnelsen af elektronisk produktion, der kun udvider horisonten for den ambitiøse kunstners udtryk.

Hvem er Dem vi blev Virginia and the Flood?

Det er det, som jeg, Cornelia Adamsson, gør musikalsk solomæssigt. Og med solo mener jeg, at det er mig, der skriver og tager mig retten til at bestemme over det. Derudover har jeg flere talentfulde musikere og kreative hoveder med mig, der hjælper med at opnå det jeg laver

Hvordan vil du beskrive din lyd?

Som PJ Harvey, Leonard Cohen og Dolly Parton der besøger en bingohal, og ender i Disney’s Twin Peaks.

Hvordan startede du?

Jeg har altid været nysgerrig og eksperimenterende. Jeg har Spillet klassisk klaver siden jeg var 6, skrevet sange siden jeg var 13, spillet egne numre og turneret lidt med andre, men det var for 8 år siden, at jeg fik den mentale styrke og beslutsomhed til at begynde at forsøge at gøre det til noget seriøst, vil jeg sige. Og nu kan man måske kalde det en karriere.

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

Processen begynder ofte med, at jeg får en sætning med tekst, som i sig selv har en melodi, eller en rytme der kan blive til en melodi. Derefter bygger jeg op omkring den. Enten fordi teksten har mere at fortælle, eller fordi melodien skaber mere melodi. Hvis det er teksten der er drivende motivation, forsøger jeg at få så meget tekst ud som muligt på det tidspunkt, da stemningen den kommer fra er sværere at sætte sig ind i senere. Hvis den er melodibaseret, kan jeg dog lægge den til side for senere at vende tilbage til den. Det er sket, at en sangs omkvæd først kommer et par år senere. Melodier marinerer sig selv derinde i baghovedet, synes jeg. Jeg skriver derefter sangene færdige, før de indspilles i studiet. Jeg føler, at de har brug for en solid og overordnet form, før de kan gå videre til næste trin i produktionsfasen.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

Til dette album vil jeg sige, at der er en del Nico fra begyndelsen af 80’erne, soundtracket til “Das Boot”, kirkekor fra den kirke jeg gik i som barn, Leonard Cohen, Bob Dylan og lidt norsk black metal.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

Det er lidt tørt på den front i øjeblikket. Jeg har ikke haft tid til at lytte til meget musik den seneste periode. Men jeg har hørt en del af mine venners musik, såsom Mia Maria Johanssons seneste album “Luft”, Johan Airijokis “Gitarrer och Blåjeans”, og Aphids “Ny Medicin”.

Hvad er I i gang med lige nu? (på musikfronten)

Lige nu er jeg stadig i albumudgivelsesfasen af THE DARK LORD, så jeg beskæftiger mig med det. Jeg laver også lidt musik sammen med Fontän. Derudover udgiver vi et album med bandet Melody Fields om et par uger, som jeg også er medlem af. Jeg skal ud og spille med Virginia til efteråret og foråret, og også med Tomma Intet. Jeg vil finde mig til rette i, at cirklen med at lave et album er fuldendt nu, og mærke, hvordan den næste cirkel skal begynde. Men frem for alt vil jeg gerne spille live med Virginia ATF så meget som muligt det kommende år.

Hvad er drømmen?

Musikalsk handler det om at finde en balance mellem skrivning, samarbejder, koncerter osv. og dermed ikke være bundet til et sted eller en by, men kunne vælge at lave nye ting hver uge.

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Hvis jeg svarer uden at tænke, er det i dette øjeblik “Salvation in a bar” fra det nye album.

Hvis jeres musik var en drink, hvilken ville den så være? 

En negroni. Det tager noget tid, før man bliver fanget.

Lyt til The Dark Lord lige her!

Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com