19 sep Tim Schou åbner op om fortærende skyldfølelse i optimistisk single
Foto: Tim Schou // Jonas Boas (pressebillede)
Den talentfulde danske kunstner fortsætter med at imponere den danske musikscene med sit seneste samarbejde med den anerkendte norske producer, Will Larsen, på den nye single “Guilty”. Sangen er en hjertegribende og kraftfuld popmelodi, der dykker ned i smerten ved at give slip på et forhold
Den højtprofilerede singer-songwriter Tim Schou er atter tilbage med ny musik, i form af det følelsesladede track “Guilty”. Her behandler sangeren sin personlige oplevelse med nærende skyldfølelse i mislykkede forhold. Schou fortæller :
– “Da mit ægteskab sluttede, havde jeg en skyldfølelse over at give slip og ikke elske hende nok. Selvom beslutningen var gensidig, kæmpede jeg stadig med skyldfølelse og følte mig ikke god nok. Jeg ville gerne have, at sangen skulle lyde opløftende, trods alt og tilbyde lidt håb i musikken, selvom teksten var trist. Med det massive strygerarrangement og tykke pop-synth-lyde, hører jeg håb og ser lys forude, som jeg gør, når jeg f.eks. lytter til “Coldplay” eller “Jon Bellion”, og jeg håber, at det kan høres i denne sang.”
Schou formår gennem et legesygt arrangement af plukkede strygere, at fremhæve et let og livlig udtryk, der kontrasterer sangerens følsomme singer-songwritervokal. Dette skaber et sentimentalt-lydende track, der dog indtages af en euforiserende, peppy optimisme.
Tim Schou har været en fast bestanddel af den danske musikscene siden hans gennembrudshit “New Tomorrow” med sit tidligere band, A Friend In London, der i 2011 havde stor Eurovision succes. Sidenhen har han udgivet adskillige singler og albummet Hero/Loser, der blev rost med 5/6 stjerner i GAFFA og markerede sig med over 150 intime koncerter landet over.
“Guilty” er en del af sangerens kommende album Ashes On The Shore, som udgives til november. Med Tim Schous dybtfølte musik og ærlige tekster, er der uden tvivl en herlig lytteoplevelse i vente.
Lyt til “Guilty” lige her!