ST. NIKLAS sætter musik til de uudtalte følelsers fare

Foto: ST. NIKLAS // Lars Evanger (Pressebillede)

Tre år efter succesen med EP’en “your imperfections make me even more obsessed with you”, som blandt andet bød på hits som “Rebels” og “Late Nights”, der stadig nyder jævnlig rotation på norsk radio, melder ST. NIKLAS sig tilbage på musikscenen med en ny dugfrisk popmelodi!

Den norske musiker ST. NIKLAS bygger videre på sin nye musikalske sti med den akutelle single “a heart of doubt”, som kommer i kølvandet på den aktuel P3-listede sang “comfy” og “no one else”. Nummeret byder på en fængende nostalgisk popsang med et gribende omkvæd, der sidder fast lang tid efter at melodien afsluttes. ST. NICKLAS er kendt for at mestre store pop arrangementer med en personlig dybde, som han endnu en gang understreger på hans nyeste single, der tager udgangspunkt i den svære samtale omkring de inderste følelser.

Om singlen fortæller Niklas selv:

– Jeg har altid syntes, det var svært at tale om følelser, og det har flere gange skabt afstand mellem mig og dem omkring mig. “a heart of doubt” handler netop om dette, men er skrevet fra et perspektiv, hvor ønsket om at blive forstået og accepteret er så stærkt, at det til sidst fører til destruktive handlinger.

ST. NIKLAS debuterede i 2016 med EP’en “C-O-O-L”, som blev rost til skyerne af NRK Urørt, og hurtigt fik fodfæste i både Norge, Sverige og Spanien. Trods de store succeser har han brugt de seneste tre år på at perfektionere sin lyd, skrive nye sange, og bidrage til andre kunstneres projekter – heriblandt Tomine Harket’s sang “Breathing Better”.

Nu byder han publikummet ind med sine seneste singler, der vidner om en lovende fremtid for kunstneren.

Lyt til singlen her!

Tags:
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com