14 sep Portræt: by;Larm aktuelle Venus Anon og Nothing Personal fortalt gennem fem sange

Foto: Nothing Personal // Jonathan Vivaas Kise (pressebillede)

Den norske show-case festival by:Larm præsenter de nyeste stjerner, som kommer til at pryde fremtidens musikscene. Festivalens musikprogram er spækket med talentfulde navne, som er værd at lægge mærke til. Men hvem er de enkelte musikere egentlig, som skal indtræde scenen? I redaktionen har vi valgt at lave en serie, som i hver artikel kommer til at give dig et indblik i to kunstnere, der vil blive præsenteret igennem fem af deres sange.

Venus Anon (SE)

En typisk fordom man finder blandt urutinerede R&B-lyttere, går på det ensformige udtryk man finder på tværs af genrens mange artisters. Dette er ikke tilfældet med det svensk-iranske stjerneskud Venus Anon, der pepper genren op med moderne, legende pop-produktion og passende referencer til 90’ernes lyde. Bag de sensuelle fraseringer gemmer sig Venus Romi, der som teenager fik formet sit musikalske indtryk af Stockholms undergrunds- og queerscene, som tydeligt høres i inspirationen fra 00’ernes følelsesladende indiemusik, samt den elektroniske genre Future Bass. Den lovende kunstners varemærke består i hendes evne til at kombinere inderlige vokalleveringer med energiske bas- og trommegrooves, samt mørke, atmosfæriske stemninger. Dette gør hun uden at gå på kompromis med sangenes sensuelle og bløde vibes.

Hun er aktuel med mixtapet Nocturnal, og kan fanges torsdag kl. 20:30 ved BLÅ-scenen og på POKALEN, fredag kl. 21:30.

Better Place (2023)

Det perfekte sted at starte i Venus’ diskografi, er ved Nocturnals mest lyttede track “Better Place”. I denne sang hengiver den engelsksprogede sanger sig til mange af de klassiske R&B træk, men hiver viben over i sin egen helt egen karakteristiske lyd. Først og fremmest er tracket nemlig en atmosfærisk ballade, der udfolder sig til en episk kærlighedserklæring, Dette tema drives af store Timbaland-agtige tromme, vuggende vocoder samples, taget fra sangerens egen stemme, og Venus’ blide vokal, der med nærmest hviskende forsigtighed luller lytteren i en sensuel trance. Kontrasten mellem sangens svævende harmoni-flader og trommernes bouncey tyngde, giver både “Better Place” en sensuel og groovey kvalitet.

Hør sangen lige her!

Jessie (2022)

Hvis det skal gå mere tjept, skal man søge mod samme albums første single “Jessie”. Her drager Venus inspiration fra den hyperaktive EDM-genre Drum and Bass, hvor bandets trommeslager får frie tøjler, og går amok med et hårdtslående, energisk beat, alt imens vi fodres med majestætiske strygere og yderligere instrumental earcandy. Centralt står Venus’ unikke stemme, der i stil med ASMR inducerende lydbogsfortællere beretter om den fiktive Jessie, som ikke helt kan få styr på hendes liv. Tracket efterlader dog et positivt budskab, da sangeren opmuntrer Jessie, og siger at hun kan være, lige det hun vil.

Hvor “Better Place” i højere grad er en pulserende opløftning mod nattehimlen, tager “Jessie” os på en hæsblæsende tur med Aladdins magiske tæppe mod stjernerne.

Lyt til nummeret her!

Still Get By (2021)

Vi skal ned i tempo igen. Venus Anons mest streamede soloudgivelse “Still Get By”, der også er leadsinglen fra debut-EP’en Come Night, Come Day. I dette track behandler den svenske sanger følelserne omkring livsændrende begivenheder, som følge af et vanskeligt breakup eller en omstændig geografisk flytning. Venus udlægger den efterfølgende sorgproces, der i større og mindre grad forstyrre hendes evne til at komme gennem hverdagen.

Det er svært ikke at svaje med til tracket, der med hver periode føles om bølger der bruser ind mod en eroderende strandkant. Det tunge, nærmest slowmotion trommegroove, og de glaslydende, vibrerende guitarakkorder, bakker op om denne apatiske uundgåelighed, der næsten grænser til det fredelige.

Giv “Still Get By” et lyt, lige her!

I HATE U (2021)

Med “I Hate U” besøger vi igen debut-EP’en, denne gang med gæsteoptræden fra Damien Martials hengivende vokal. Duetten fungerer som en hævngerrig samtale mellem tidligere elskere, der diskuterer deres afhængighed af hinanden, på trods af deres gensidige had. Disse aggressive fraser balanceres af sangerens ekstremt glatte, sjælefyldte stemmer, og et hovedboppende groove som understøttes af synthbassens hoppeboldlydende bevægelse. Yderligere gennemsyres tracket af en dunkel, røget atmosfære, med hjemsøgende vocoders, forfaldne synthflader, og et børnekors drillende remser. Sangen føles som den spadserende ro man finder på vej hjem fra en bytur, hvor den umiddelbare rus langsomt ligger sig, og nattens uhygge med hvert skridt intensiveres.

Lyt til tracket her!

Fokus (2020)

Disse sange var hovedretterne fra Venus Anons to samlede værkudgivelser, men hvis du stadig kunne tænke dig noget dessert, er nummeret “Fokus” et glimrende ekstranummer. Nummeret er nemlig hendes debutudgivelse, og giver et tydeligt indblik sangerens kunstneriske udvikling.

Den tydeligste stilistiske forskel, ligger i brugen af sproget. Venus Anons første udgivelse er nemlig på sit svenske modersmål. Selve det lyriske indhold er i samme boldgade som den øvrige diskografi, da hun på sensuel hvis diskuterer en romantisk kærlighed og længsel. Dette udtrykker Venus dog med dybere toner og en mere soulet sangstil, til forskel fra hendes nutidige, lettere stemme.

Lyt til “Fokus” her!

Nothing Personal (NO)

Hvis din eventyrlystne tørst ikke er slukket, så frygt ej! Nothing Personal er nemlig et eksperimentelt pop-act, der kombinerer fri improvisation og feltoptagelser, samt jazzede, elektriske og R&B inspirerede elementer. Den diverse lyd giver god mening, taget bandets erfarende persongalleri in mente. Nothing Personal består nemlig indie all-star trioen Dorothea Økland ( Soft Punch, Klossmajor), Thea Emilie Wang (thea wang, Daiisy), og Solveig Wang (Fieh, HeyLove), der mødtes med idéen om at skabe musikalske kollager. Sidste år lykkedes de med at udgive deres første og eneste album The Alchemy of Nothing Personal, der kan betragtes som startskuddet for Norges fremtidige eksperimentalmusik. Her kunne man opleve deres unikke analoge udtryk, der varierer fra omfavnende skønhed til gruopvækkende uhygge, hårdtslående grimhed og så meget mere.

Du kan fange Nothing Personal

One Second at the Time (2021)

Første single gruppen udgav, er også deres mest lyttede til. “One Second” fungerer som det perfekte gateway-drug til Nothing Personals eklektiske lydeksperimenter, da trackets appellerende vokal og traditionelle form gør deres off-beat elektriske produktioner og harmoniske dissonanser nemmere at sluge.

Det melankolske vers formes ud af nedtrykte orgel akkorder og et sløvt tromme-bas-groove, som danner ramme for sangerens tilbageholdte indie-vokal. Her udpensles sangens tema om personlige fejlslåede handlinger, og hvordan denne følelse kan overkommes ved at tage et sekund til at trække vejret. Verset afbrydes af en dyster, Nintendo 64-lydende synth, som transformeres til et omkvæd båret af et følelseskoldt, ensformigt vokalhook og dissonante, uhyggelige synth-figurer. Det konstateres hvordan det ene sekund hurtigt ekspanderer til to minutter, så tre timer, og sidst fire day, mens tracket forsvinder ind i et temporalt forvrænget lydunivers, der gradvist bliver vildere og vildere. “One Second” portrætterer gennem spændende kompositionsteknikker, hvordan dvælen ved fortrydelse kan have en stærkt desorienterende effekt.

Lyt til sangen her!

Lab Safety (2022)

I den mere kradsbørstige ende af projektets diskografi, ligger deres seneste single “Lab Safety”. Denne lyd opnår bandet ved en rå elektronisk produktion, som i den hyperaktive, overstyrede sub-bass og det ligeligt legesyge, borende. og hjemsøgende lydlandskab. Lyrisk bliver der i det to minutter lange track, kun fremstammet tre forskellige linjer:

– “Don’t send me out the door // I did nothing wrong // I did what I was told

Dette tryglende budskab leveres ligeledes på en underspillet måde, processeret gennem hård distortion, et high-cut filter, og andre glitchy effeker. Det føles som en om man ser en gammel, hakkende VHS optagelse på et knasende CRT TV, der både høster utilpashed og nostalgisk varme. Northing Personal balancerer nemlig det ellers hidsige lydudtryk, med smukke, tilbageskuende harmonier i marimba-lydende synth-samples, såvel som det overgivende vokalhook.

Giv “Lab Safety” et lyt her!

Lowlee (2022)

Hvis man især nyder gruppens kendetegnende tilgang til det elektriske lydlandskab, skal man give sig i kast med et instrumentalt track, hvor man kan fokusere på alle lydens spidsfindheder og komplekse detaljer. Dette gør sig gældende for den sobre komposition “Lowlee”. Her oplever vi Nothing Personal i deres mest ubehagelige og dystopiske, mens vi i et slentrende tempo trækkes gennem en Cyberpunk-ødemark, hersket af sovjetisk, sci-fi-lydende synthpatches, creepy white noise, og umenneskelige vokal-samples, der forgæves forsøger at kontakte os på et forglemt, uddødt sprog. Spooky! Tænk på musikken fra Stranger Things, hvis serien var instrueret af Andrej Tarkovskij.

Hør musikken her!

Stop Making Noise (2022)

Nu skal vi til noget mere up-beat! En smule da. Trioen akkompagneres af den norske rapper Doglover95, på “Stop Making Noise”, der indtil videre er gruppens bedste bud på et anthem. Her udgøres sangens kerne af en frigjort, storladen vokalperformance, gennemsyret af en drastisk autotune. Præcis denne følelse af kontrast mellem et majestætisk, flygtigt udtryk, indhyllet af robotagtige, glidende effekter, indkapsler dette værk. Som nordlys skabt ud af pixler. Ydereligere får tracket ekstra pep gennem det drivende trommegroove og Doglover95’s energiske bars.

Lyt til sangen her!

Tove (2022)

Sidst har vi afslutningssangen fra albummet, “Tove”, hvor vi igen bevæger os i det svævende hjørne. Gruppen når sit mest inderlige med en blød og atmosfærisk instrumentation, og en dybfølt, skrøbelig vokal. På trods af det kan være svært at tyde lyrikken, fungerer den ikke desto mindre super effektiv, i måden på den udtrykker forsigtig, drømmende længsel. Senere i tracket overgår sangestemmen til æterisk nonsens, når vokalsporet spilles bagfra, som kun forstærker denne følelse.

Her begynder den elektriske produktionen at udvikle sig hen mod et endeligt klimaks, for at slutte det samlede værk på et absolut højdepunkt. Dog rives tæppet væk under os, og et elegant strygerarrangement indtager lydfladen. Lige her nås en form for fredfyldt ligevægt, når vi for første i gang på albummet oplever et helt akustisk lydunivers, og på smukkeste vis afrunder Nothing Personals første album.

Hør “Tove” her!