12 sep Portræt: by:Larm aktuelle Søn og Evig Ferie fortalt gennem fem sange
Foto: Søn // PR (pressebillede)
Den norske show-case festival by:Larm præsenter de nyeste stjerner, som kommer til at pryde fremtidens musikscene. Festivalens musikprogram er spækket med talentfulde navne, som er værd at lægge mærke til. Men hvem er de enkelte musikere egentlig, som skal indtræde scenen? I redaktionen har vi valgt at lave en serie, som i hver artikel kommer til at give dig et indblik i to kunstnere, der vil blive præsenteret igennem fem af deres sange.
Sponsoreret indhold
I en forfriskende brise af kreativitet og genrebrydende toner træder det københavnske band Søn frem som en dynamisk kvintet, der smadrer konventionerne inden for rock, jazz, pop og poesi. Søn, som er dannet på Den Rytmiske Højskole, debuterede i 2017 med deres EP Autobahn og har efterfølgende udgivet albums Det Skandinaviske Design (2019) og Danish Crown (2020). Disse tre udgivelser har uden tvivl affødt en tydelige signaturlyd med deres unikke kombination af melankoli og spilleglæde, der trods referencer trækker sit eget unikke spor i musikverdenen. Med humoristiske tekster og bemærkelsesværdige præstationer, især i liveoptrædener, bygger Søn et spændende lydunivers, der udfordrer forventninger og skaber kontraster. Bandet er klar til at erobre lytternes opmærksomhed og levere en unik musikoplevelse, der fremhæver deres dynamiske og kreative tilgang til musik. Deres lyriske univers jonglerer mellem emner som mørk økologi og bramfri erotik, mens de udforsker den digitale tidsalder og kærlighedens nuancer. I det næste vil jeg guide dig igennem fem sange der har været med til at forme bandet, og ført dem til dette års by:Larm.
“King Kebab” (2017)
Dette nummer var deres første udgivelse, som senere blev en del af EP’en Autobahn. Sangen udforsker ensomhed, længsel og flugt i de sene nattetimer. Sangteksten beskriver hovedpersonens isolation og deres forsøg på at finde midlertidig trøst, muligvis gennem alkohol og et besøg på en shawarmabutik. Nummerets lydbillede er domineret af en karakteristisk guitar, der skaber en lys og skinnende lyd. Denne guitarteknik leder tankerne hen til det engelske 80’er rockband The Smiths, og det er måske denne særlige lyd i en dansk version, som for alvor gjorde at man fik øjnene op for Søn.
Lyt til nummeret lige her!
“Malmö” (2019)
Denne sang er en del af Søns debutalbum Det Skandinaviske Design, og er indtil videre deres mest lyttede nummer. Nummerets lydbillede er på mange måder identisk med “King Kebab”, som trækker tråde til associationer om The Smiths, samtidig med at klangen uden tvivl er Søns egen signaturlyd.
Lyt til nummeret lige her!
“Maveskind” (2020)
Titlen “Maveskind” antyder allerede, hvad sangen handler om: længslen efter nærvær og det dybe behov for intimitet, som er en grundlæggende del af den menneskelige natur. Nummeret var Søns første udgivelse som frontløber for albummet Danish Crown, og blev udgivet midt i en tid der var præget af afstand pga. Corona. Søn udtrykker dette dybfølte tema gennem en minimalistisk produktion, der giver plads til det poetiske og lyriske univers.
Lyt til nummeret lige her!
“Ka Ik Connect” (2022)
Sangen “Ka Ik Connect” udforsker følelsen af at være afkoblet – fra andre mennesker, fra verden og endda fra sig selv. Denne mangel på forbindelse spreder sig som en besked, der gentagne gange blinker “ikke tilsluttet,” ligesom et stædigt Bluetooth-device. Sangen kaster lys over det moderne apatiske menneske, der ligger i sengen og stirrer op i loftet, fanget bag en følelsesmæssig barriere. Selv når de tager skridt ud i “det gode vejr,” kan de stadig ikke mærke noget og begynder at længes efter elementerne – hagl, blæst og skarp sol – blot for at føle noget, hvad det end måtte være. “Ka Ik Connect” er en smuk indie-hymne, der vækker sommerfornemmelser og inviterer lytteren ind i Søns dybe og reflekterende lydlandskab.
Lyt til nummeret lige her!
“Mrs. President” (2023)
“Mrs. President” er en af de singler som Søn har udgivet som forløber for deres kommende album Solstorm, som udkommer den 22. september! Med dette nummer demonstrerer de deres enestående evne til at forene kontraster og kompleksitet i en enkelt og umiddelbar form. “Mrs. President” fusionerer pop og punk elementer på en måde, der afspejler bandets unikke musikalske stil. Den dybere budskab i sangen handler om, at følelser sjældent eksisterer isoleret, og hvordan modsatrettede følelser kan overtage én på samme tid. Dette er en kraftfuld hyldest til hjertesorg og de komplekse følelser, der følger med.
Lyt til nummeret lige her!
Evig Ferie er baseret i Oslo og består af fire medlemmer i slutningen af 20’erne med rødder i Gjøvik. De begyndte deres rejse tidligt i 2020 og har siden udgivet over 20 sange inden for en udefineret genre. Deres musik defineres af følelser, og om det er rock, indie eller skranglepop, er der uenighed om, men bandet lader lytteren afgøre. Men en ting er sikker: Deres bølgebaserede toner tager lytterne med på en følelsesmæssig rejse ind i et silkeblødt univers. Hvis du deltager i en Evig Ferie-koncert, kan du forvente store hatte, brede bukser og endnu bredere guitarlyde. Og selvfølgelig, frække trommesoloer fra en erfaren trommeslager fra Hamar. Deres lyd er lige så fyldig som en kolonihave, med en brug af værktøjer fra 80’ernes lydunivers og en generøs mængde ekko. Det er en liveoplevelse, der er lige så mindeværdig som din første oplevelse med saltede pommes fritter. I det næste vil jeg guide dig igennem fem sange der har været med til at forme bandet, og ført dem til dette års by:Larm.
“Eneste” (2020)
Dette nummer blev startsskuddet for bandets debutudgivelse. “Eneste” er en powerpop-perle, der minder om moderne Beach Boys og surfemusik. En skat fra bandets debut.
Lyt til nummeret lige her!
“Seint i går” (2020)
Dette nummer var Evig Ferie tredje udgivelse nogensinde, og blev udgivet som en dobbeltsingle sammen med “Kjedsomhet”. Den her sang oser af stemning, ideel til at følge dig på din morgenrejse, uanset om det er en “walk of shame” eller en tur til morgenmad. På denne måde viser Evig Ferie hvordan de mestrer at skabe en følelsesmæssig forbindelse gennem deres musik, der flyder som beroligende bølger og lader dig glemme alt stress og bekymringer.
Lyt til nummeret lige her!
“Vanskelig” (2020)
En følelsesladet sang med smuk bas og riff, der fanger dig med forsigtige skridt. Nummeret er perfekt til en tidlig sommermorgen, hvor man lytter til den imens man lader kaffen stå og brygge. Nummeret er enkelt, men utroligt effektivt, og alt ved dette nummer klapper perfekt sammen – fra grafikken til titlen til instrumenteringen.
Lyt til nummeret lige her!
“Ustø i huet” (2021)
Den her sang er meget relaterbar, især når der bliver sunget: “Jeg lever i nuet, og har ingen planer om at ændre det. Jeg er lidt skæv i hovedet, men jeg tror, det er for sent at rettet det”. Den dejlige sommerfornemmelse træder stærkt frem her. Det er ferie. Det er Evig Ferie! Det er lyden af unge hjerter og spontane eventyr.
Lyt til nummeret lige her!