07 sep Portræt: by:Larm aktuelle Grove og Sara Fjeldvær fortalt gennem fem sange
Foto: Sara Fjeldvær // Sigrid Erdal (Pressebillede)
Den norske show-case festival by:Larm præsenter de nyeste stjerner, som kommer til at pryde fremtidens musikscene. Festivalens musikprogram er spækket med talentfulde navne, som er værd at lægge mærke til. Men hvem er de enkelte musikere egentlig, som skal indtræde scenen? I redaktionen har vi valgt at lave en serie, som i hver artikel kommer til at give dig et indblik i to kunstnere, der vil blive præsenteret igennem fem af deres sange.
Sponsoreret indhold
Grove (UK)
Grove er et band, som du ikke må misse! Den britiske gruppes højintense musik genføder dig i et univers med forsangeren som dukkefører, der tvinger dig ned i knæ i takt med deres pulserende rytmer, og får dig til at lytte til deres politiske budskaber. Deres politiske tekster bliver leveret med en eksplicit reflekteret vrede, der belyser det moderne samfunds svagheder. Grove er ikke et band der går stille med dørene, de vil høres, og de forlanger din opmærksomhed. Groves kontroversielle sangtekster, leveres dog også med en helt særlig elektronisk lyd, der viser, at de ligeledes har musikalsk finesse. Bandets lyd er en genrefusion, der bl.a. trækker inspiration fra EDM, dancehall, pop og grimes, der medvirker til et intensiv lydbillede.
“BIG POPPA” (2020)
“BIG POPPA” er Groves allerførste udgivne single fra 2020, der med deres startskud allerede cementerede sig selv på den elektroniske scene. Sangens titel og omkransende gentagende linje i singlen er lånt fra Notorious B.I.G sang med samme navn – Dog er sangen reformeret i en helt ny udgave, der med et medrivende pulserende dancehall beat, der formår at hive lytteren med sig ind i et rytmisk menage. Med en hæsblæsende energisk rap, der får lov til at udfolde sig i et mere melodisk arrangement i sangens C-stykke, vidner det om den musikalske originalitet, der er tilstede i deres musik, som fremstår mere raffineret i deres senere udgivelser. Dog giver denne single et billede på bandets allerede tilstedeværende musikalske begavelse helt fra deres spæde begyndelse.
Lyt til sanger her!
“STINKIN RICH FAMILIES” (2023)
På albummet: P*W*R (2023) finder man sangen: “STINKIN RICH FAMILIES”, der understreger Grove´s politiske ståsted. Sangen er dedikeret til deres utilfredshed mod den nepotisme og privilegier, som hersker, hvis man i er født ind i rige familie. Med en selvsikker lyd og uden tøven i stemmen bliver der fremanet i sangen “STINKIN RICH FAMILIES”:
– When I look around the poor ´them still suffer, work two jobs but can´t afford supper, skipping out meals to pay for them bills, and the rich makes mills´, while our lives get tougher.
Dette understreger deres radikale opgør imod de rige familiers privileger i kapitalismens samfund, hvor de rige bliver rigere og de fattigere bliver fattigere.
Find nummeret her!
“Feed My Desire” (2022)
Udover at slynge skarpe politiske budskaber ud til højintense ekspressive rytmer, har bandet ligeledes et talent for at bringe de mere elektronisk nedtonet lydlandskaber i live. Dette er sangen “Feed My Desire” et eksempel på, der har en mere monoton dansable melodik, der leder publikummet til at kaste sig ud i tunge primate moves. Med et stadigt vedvarende tungt beat, der karakteriserer bandets lud, komplimenteres sangen af en reciterende stemme, der monotont gengiver titlen. Bandets har tilkendegivet at de ofte finder inspiration til deres sange, igennem hvordan publikummet bevæger sig til musikken. Dette føles ligeledes som en præsent faktor i nummeret, der gennem et tungt drumpad som grobund for nummeret, giver en følelse af et fængende nærmest meditativt trancenummer. Dette hører man ligeledes i nummerets C-stykke, der taget nummeret ned i en kortvarig pause med projektil lignende lydeffekt med rungende ressonans, der til sidst kulminerer i en high-paced rap.
Find nummeret her!
“BIG BOOTS” (2023)
“BIG BOOTS” er ligeledes en sang, der understreger at GROVE ikke er bange for at deklarerer deres utilfredshed med samfundets indretning. Denne gang for monarkiet en tur, som de mener er et symbol på en vedvarende sakral, der er bygget op på bekostningerne af et undertrykt folkefærd. Igennem en eksplicit kontroversiel sang, der leveres på en base af hård EDM udfolder forsangeren sig med sine budskaber. Sangen ligger op til at give magten tilbage til folket, og har velargumenteret vrede bag sig, der gengiver en rumklang inde i lytteren. I “BIG BOOTS” deklarerer forsangeren ligeledes den skarpe linje:
– I like big boots, so I can stamp on the heads of the monarchy, I like big boots so I can dance on the graves of supremacy
“Black” (2022)
Et andet kendetegn for bandet er deres evne til at kombinere både feminine og maskuline energier ind i deres lyd, og sætter ligeledes fokus på at omfavne at være queer og BIPOC. Dette skildres bl.a. i sangen “Black” fra albummet Queer + Black (2022). Sangen er en hyldest til at være sig selv, som man og en opsang til den giftige kulutur, der omkranser at være en minoritet i et hvidsdomineret samfund.
Lyt til sangen her!
En aggresiv, højspændt energi, der med de samme det rammer ens øregange kommer til at forvandle sig til groovy bevægelse ned igennem kroppen. Det er svært at stå stille, når de går på, pga. Af deres højintensitet
Højt energiniveau, der kommer til at sætte ild under scenen, når de får lov til at spille festivalen
Sara Fjeldvær (NO)
Sara Fjeldvær er på mange måder den diametrale modsætning til Grove, der tager lytteren med ind i et markant anderledes musikalsk univers, men som stadig efterlader en lige så dyb og resonerende følelse indeni. Sara Fjeldværs musik er omsluttet af en ubestemt intens nærvær, som portrætterer en form for universel skrøbelighed. Fjeldværs kartotek rummer både nedtonede og simple arrangementer, hvor hendes stemme får lov til at stå i fuld fokus, samt imponerende produktioner, der omfavner kraftfulde vokalpræstationer. Musikalsk navigerer Fjeldvær sig gnidningsfrit fra udtryk til udtryk med en stemme der rummer stor alsidighed. Fjeldværs følehorn er ekstra følsomme, hvilket tydeligt afspejler sig i hendes sangskrivning og musikalske udtryk, der giver en særlig sensibel karakter.
“Come Forth” (2021)
Selvom Fjeldvær blot har udgivet ét album, som har det selvbetitlede navn: Sara Fjeldvær (2021), viser denne stærke debut entré på musikscenen, at hun fra starten af sin karriere har haft en rig musikalitet. “Come Forth” er et bevis på dette, der igennem et dynamisk arrangement giver plads til en velovervejet følelsesbasker. Sangen indledes med en nedtonet dyb stemme, der gradvist intensiveres til en kulmination, der bidrager til et storladent udtryk, hvor Fjeldvær leverer imponerende fraseringer. Samtidig supplerer musikken, det musikalske rum med subtile, kraftfulde akkorder, der bygger sig op i takt med hendes vokalpræstatio
Lyt til nummeret her!
“Why Go Quiet” (2022)
Sara Fjedvær er vokset op på øen Hitra, før hun flyttede til Trondheim for at forfølge sit musikstudie. Fjeldvær nævner at have boet på en ø omringet af naturskønne omgivelser: “nok har gjort noget ved mig og min uendelige kreativitet”. Med singlen “Why So Quiet” fra EP´en: Best Love, aktiverer hun dette i en velorkestreret sang. “Why So Quiet” er en mere rytmisk betonet single, der har et legende udtryk, med en dynmaisk vokal, der bevæger sig fra korte og hurtige staccato-træk i verset til mere udfoldede og langtrukne vokaler i omkvædet. Sangen har et hurtigt melodisk motiv af en vibrafon, der giver sangen en pulserende rytme, og omkranser musikkens udtryk .
Lyt til sangen her!
“Don´t Come Around” (2022)
Efter Fjeldvær begyndte sit musikstudie opdagede hun en vifte af af klassiske musikere, der var med til at forme hendes alsidige sangstemme. Her var det bl.a. Led Zeppelin, Bob Dylan og The Who der var med til at give inspiration til Fjeldværs karakteristiske stemme. Dog har disse musikere bidraget til en allerede iboende musikalitet, der er tydelig præsent i Fjeldvær. “Don´t Come Around” er ligeledes en sang fra EP´en: Best Love, der udfolder sig i en indtagen musikalsk oplevelse, der omhandler at være afhængig af en man elsker, der affødte en større refleksion for Fjeldvær, om andre afhængigheder, som hun har oplevet i sit liv.
Lyt til singlen her!
“Come Undone” (2023)
På musikstudiet udvidede Sara Fjeldvær sin musikalitet, hvor hun sammensmeltede elementer fra improvisatorisk musikudøvelse med hendes kærlighed for traditionel sang. På den nyeste single: “Come Undone” viser hun dette, hvor en kontinuerlig rytmisk guitar bidrager som hovedinstrumentet til et lille arrangement, der sætter fokus på Fjeldværs vokal. Vokalen optræder nedtonet, men frigives i velkoordineret tidspunkter, som supplerer det simple musikunivers.
Lyt til singlen her!
“Ingen Like Havet” (2021)
“Ingen Like Havet” er Fjeldværs eneste sang, der er udgivet på modersmålet norsk. Sangen er bygget op af et kort indtagende fremadgående klavermotiv, som ligger bunden for sangen. Off-beat ligger der en karakteristisk klingende rå el-guitar lyd, der supplerer motivet samtidig med, at der optræder en underspillet trommerytme, der til sidst kulminerer i et diskant lydbillede. “Ingen Like Havet” vækker på mange måder konnotationer til en folkeballade. Med denne single tager Fjeldvær det norske sprog i sine hænder, og fortæller et form for eventyr om havet.
Lyt til singlen her!