21 sep MITYA tager dig gennem en pop-psykedelisk rejse
Foto: Mitya // Liyolei (Pressebillede)
MITYAs lydunivers byder på fængende lydlandskaber inspireret af 70’ernes tidlige psykedelisk musik, som leveres gennem dansable rytmer med et særligt musikalsk twist. Nu er han klar med sit debutalbum, der indvier lytteren i MITYA’s særpræget lyd
MITYA’s debutalbum TUU er et bevis på en lovende up-coming stjerne, der formår at inddrage forskellige genreelementer ind i sit eget originale udtryk. Albummets lyd bærer præg af en psykedelisk pop-oplevelse, som har været undervejs siden 2014. Rejsen bag albummet blev forstærket af en inspirerende tur til Altai, hvor MITYA ikke kun optog traditionelle folkeinstrumenter, men også samarbejdede med autentiske shamaner og dykkede ned i kunsten bag strubesang. Denne rejse blev ligeledes dokumenteret i en youtubeserie kaldet “Altadelica”, som er blevet udgivet i forbindelse med albummet. Albummets titel: TUU er ikke tilfældig. Direkte oversat fra Altai sproget betyder det “bjerg”. Albummet er derfor ikke kun en musikalsk rejse, men også en hyldest til Altai-regionen. Samtidig afspejler albummets melodier et bjergs silhuet – med en stigning, en top, og en symmetrisk nedstigning.
Mitya Burmistrov, kendt som MITYA, er en russisk musikvirtuos fra Kazan, nu bosat i Belgrad. Igennem sin karriere, har kunstneren været i berøring med en del andre projekter. Mitya er blandt andet kendt fra sine tidlige dage som Masta Mic, der skabte bølger i beatboxing-verdenen, og han blev ligeledes den første russiske musikkanal på YouTube til at opnå 50 millioner visninger.
Nu er han klar til at vise, hvad han kan med sit nyeste projekt, der er værd at give et lyt!
Lyt til albummet her, og find første episode af serien “Altadelica” nedenunder!