Matt Corby hypnotiserede publikum i Amager Bio

Foto: PR
Venue: Amager Bio
Dato: 25. september 2023

Trods nogle år uden turnéer, fik Matt Corby sparket døren ind på Amager Bio uden sko på og tryllebundede en næsten fyldt sal med intet andet end sprøde, skrøbelige vokaler og australsk charme.

4/5 Stjerner

På slaget 21.00 indtog aftenens hovedperson, Matt Corby, scenen med sit band iført opsmurte jeans, en sandfarvet skjorte og bare fødder, som var han trisset direkte fra sit
sommerhus i Gilleleje og hele vejen til Amager. På et lille persisk tæppe tog han plads på en taburet foran sit klaver og åbnede ballet med nummeret “Carry On” fra sin
nyeste udgivelse Everything’s Fine. Som var han aldrig stoppet med at turnere, fik han med ét lokket publikum ind i sin verden med sin nærmest hypnotiserende lyd, utrolige nærvær og en vokal, der konstant tog nye højder.

Det er på mange måder også ufattelig svært ikke at fremstå jordbunden, når man har en så behagelig stemme og med et cherry on top i form af en australsk accent. Selv
Corby’s band var betagende at studere undervejs. Det føltes næsten som om, at alt de spillede, blot var noget de lige jammede på stedet, fordi det føltes godt. Da nummeret
“Mainies” skulle spilles forlod bandet scenen og efterlod Matt alene med sin akustiske guitar, mens den blev svunget over skulderen, følte en person i publikum for lige at
sørge for, at Corby ikke følte sig helt alene med et “I love you”. Det gav Corby muligheden for at kvittere med, at han også elskede os og vores dejlige by, selvom han også fik understreget, at det nok var noget vi hørte ofte. Et gammelt, billigt trick blandt musikere, men som Corby nu alligevel fik til at virke oprigtigt med sin charme.

Under det mere upbeat nummer “Reruns” fik publikum svært ved at stå stille. Alle hoveder i salen boppede og sjældent har man set så mange nedadvendte mundvige på
ét sted. Og altså ikke ment på en sur måde, men på den der “respekt, det lyder fandeme lækkert det her” agtige måde. Fra den ene yderlighed til den anden gik Corby
nærmest direkte over i den mere melankolske “Better Than That” og skabte et smukt og nærmest guddommeligt øjeblik, som nærmest genfødte publikum og gjorde dem
klar til det helt store hit “Resolution”, som blev genkendt efter én tone til stor begejstring.

Klapsalven efter hittet var så lang, at Matt kunne være nået hjem til Australien og tilbage igen. Og det var lige før, at publikum troede, at det var tilfældet, så der blev
hujet og piftet og trampet i gulvet til han vendte tilbage med en øl fra Svaneke Bryghus og et cover af TLC’s superhit “No Scrubs”. Der blev snøvlet en smule i ordene sidst i coveret, som resulterede i en “I forgot the fucking words” fra Corby og stor latter fra publikum, for selv bandeord kunne han få til at lyde helt kristne.
Sidst på aftenen fik publikum det længe ventede nummer “Brother”, som i den grad fik sat gang i et væld af tårer blandt aftenens publikum. “Miracle Love” blev aftenens
sidste nummer og på mest Matt Corby agtig vis, blev publikum nærmest gjort til hans helt eget gospelkor og satte et punktum på en så absolut magisk aften på Lorteøen, som pludselig ikke var så lortet endda.

Skrevet af Alfie Beier

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com