lil cat minder os om, at følelsen af hjem ikke har noget at gøre med omgivelser eller geografi

Foto: lil cat // Sofi Hellberg (Pressebillede)

Poprock-duoen lil cat, er kendt for at levere hjertevarme toner, der giver introspektive festsange til bænkevarmeren. Nu har bandet netop landet deres nyeste single ‘Happy Place’, som dykker ned i, hvordan følelsen af at være hjemme, ligger i de tætte relationer, mere end i omgivelserne og geografien.

Om singlen udtaler den ene halvdel af duoen, Cathrine van Leeuwen følgende:

“‘Happy Place’ er en hyldest til de dybe relationer, man går gennem livet med. De venskaber, der uanset, hvor trist man er, kan få bekymringerne lidt på afstand. For mig handler den om min søster. Vi har jo fulgt hinanden altid, og det gør vores forhold helt unikt og meget trygt. En kop søster-te i sofaen plejer at være guld værd, hvis jeg har lidt rod i hovedet”

Sangen er en kærlig reminder om at sætte pris på de nære relationer, der gør tilværelsen meningsfuld. Dette understreges desuden af nummerets positivladet melodiske landskab, der er skabt igennem et fremadgående beat. Sangen har en kontinuerlig fremadgående rytmik, der skabes af en afdæmpet anslået staccato guitar, der akkompagneres af energiske trommer. Vokalen smyger sig elastisk igennem det musikalske landskab med en krystalklar vokal, der formidler sangens opmuntrende budskab. Sangen har en fængende pop lyd, der ligger op til at svælge sig i fornøjet følelser

“Happy Place” er den fjerde og sidste single før udgivelsen af lil cat‘s debutalbum: Party Music for Benchwarmers, som udkommer den 20. oktober. Albummet er en ode til dem, der ofte føler sig lidt på sidelinjen i deres liv – de lidt generte og dem i en venteposition.

Hør deres nyeste single her, og glæd dit til at resten af albummet udkommer!

Tags:
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com