12 sep Koncertanbefalinger // Uge 37
Foto: Niko Blonde // Rasmus Rose (pressebillede)
De fleste af sommerens største festivaler er nu overstået, og du savner måske allerede følelsen af at befinde dig midt i et menneskehav med en kold øl i hånden. Men fortvivl ej, der er heldigvis stadig festivalstemning at finde i musiklandets sensommer. Derfor vil denne uges koncertanbefalinger guide dig gennem nogle spændende og sprøde koncerter, der spænder fra mørk dream pop til kraftfulde lyriske tekster. Du kan læse mere om 5 udvalgte oplevelser herunder.
Oppenheimer Festival er en lille endags-festival for upcomingskunstnere, som udfolder sig midt i hjertet af Aarhus! Oppenheimer Festival er stedet, hvor du kan opdage de kommende stjerner inden for den danske musikverden, fordi det er nemlig spirrende acts som er hele omdrejningspunktet for festivalen. Hvert år udvælges der iblandt hunderedvis af ansøgere 5-6 bands som skal spille på endagsfestivalen. Du kan blandt andet opleve det aarhusianske band Pater, som lige nu er aktuel med deres anden single “Køn for dig”. Bandet byder på funky og laid-back grooves, charmerende korvokaler og opmuntrende blæserarrangementer, der omslutter lytteren med varme og kærlighed, på trods af deres dunkle tekstunivers. Du kan også opleve elektropop projektet Prize for the Future bestående af sangskriver Jakob Stougaard Wang og producer Laurits Thing Holm. Duoen er lige nu aktuel med deres debut-EP Intrude, hvilket emmer af fængende popmelodi, samtidig med at de har tilføjet en uforudsigelig og umiddelbar dimension, der giver deres musik en unik intensitet.
Hvor: Volume Village, Aarhus C
Hvornår: Lørdag den 16. September
Den norske branchefestival by:Larm er nabolandets svar på vores egen Spot Festival i Aarhus. By:Larm består af to dele: En livlig musikfestival og en indsigtsfuld konference. I løbet af dagen fungerer konferencen som et centrum for den nordiske og internationale musiksektor og tilbyder en platform for vidensdeling, netværksdannelse og samarbejde. Her afholdes en mangfoldig række af foredrag, seminarer og debatter. Om aftenen åbner festivalen dørene til offentligheden og præsenterer kunstnere, der befinder sig lige på grænsen til succes, enten i deres hjemlande eller internationalt. På festivalsplakaten kan du finde bl.a. finde danske navne som Blæst, Gludimund, Pauline, JJ Paulo, Magnus Münster, Neon Priest og Søn. Men det London-baseret band bar italia ligger også vejen forbi festivalen om fredagen. Bar italias musik er en elektrisk menu bestående af moderne grunge, lo-fi folk og mørk dream pop. Bar Italia er et band, der ikke begrænser sig til genrer og er klar til at udforske avantgarde-lyde. Hvis du er interesseret i at dykke mere ned i kunstnerne på dette års By:Larm plakat, så kan du læse vores portræt af Søn og Evig Ferie, der er fortalt gennem fem af deres sange lige her.
Hvor: Oslo
Hvornår: Torsdag den 14. september til lørdag den 16. september
Siden sin musikalske debut i 2018 med singlen “Ved Det Godt”, har Niko Blonde markeret sig som en upcoming stjerne på musikscenen. Han har optrådt på velrenommerede festivaler som Carpark Festival og Pumpehusets Byhave og har desuden ageret support for kunstnere som Josva i Lille Vega. På denne lørdag er han for første gang klar til at præsentere sit fulde band live, hvilket vi varmt anbefaler at du bruger din lørdag på! Derudover kan man se frem til hans andet studiealbum, som forventes at udkomme i løbet af efteråret. Niko Blonde er kun lige begyndt sin musikalske rejse, og hans kunstneriske udvikling tegner spændende perspektiver for fremtiden. Til Bands of Tomorrow har han tidligere i en artikel, som du kan læse her, beskrevet sin lyd med ordene:
– “Min musik spiller i grove træk på en kombination af hiphop og R&B, der trækker inspiration fra elementer i jazz og alternativ rock. Et til tider mørkt men altid håbefuldt univers, hvori jeg forsøger at bygge en bro mellem det nye og det gamle og samtidig være så oprigtig som muligt.”
Hvor: Rust
Hvornår: Lørdag den 16. September
Ruel, den femdobbelte platinvindende kunstner, er på verdensomspændende turné, og han stopper ved Amager Bio i København. Han debuterede som bare fjortenårig i 2017 og er nu en af sin generations mest indflydelsesrige musikere med over 2 milliarder globale streams. Ruel har fanget opmærksomheden fra musiklegender som Elton John og Zane Lowe og har deltaget i tre udsolgte verdensomspændende turnéer og samarbejdet med store navne som Khalid og Shawn Mendes. I sommers udgav han sit album 4TH WALL, hvilket markerede en mere kreativ udvidelse med en modnet lyd og dybere lyrik, hvorfor hans kommende koncert i Amager Bio er varmt anbefalelsesværdigt!
Hvor: Amager Bio
Hvornår: Torsdag den 14. September
Tredjeperson er en dansk musikgruppe, der blander eksistentielle tekster om ungdommens uro med rock, elektroniske elementer og popmusikkens greb. De brød igennem i 2021 med singler som “Under Vandet” og “Uden Ord”, der blev rost i danske musikmedier og spillet på P6 BEAT. Efter at have turneret med Joyce i 2022, udgav de deres debut-EP Man vænner sig til at være fjern i maj 2023. EP’en dykker ned i ungdommens følelsesmæssige virvar og inviterer lytterne til at danse væk fra hverdagens distraktioner. Tredjeperson er mere end et band; de er en musikalsk rejse gennem livets kompleksitet.
Jane er et musikalsk projekt dannet af de talentfulde musikskabere Johanne Frandsen og Jason Lee Cameron. Deres musik er en smeltedigel af tankerne og følelser fra disse to kunstnere og skaber et unikt og genreudfordrende lydunivers. Gennem deres musik udforsker Jane emner som ung kærlighed og den komplekse følelse af frustration, der opstår, når man forsøger at navigere i disse følelser. De debuterede med deres EP i needed so much space … i think i took yours i 2022, og har siden gjort sig til et spændende og lovende navn på musikscenen, der fortjener opmærksomhed for deres unikke lyd og dybtgående tekster.
Hvor: Byhaven
Hvornår: Fredag den 15. September