26 sep Karl Meyer leverer et solidt diss track – rettet mod ham selv
Foto: Karl Meyer // Asger Borberg (Pressebillede)
Karl Meyer har udgivet et skrøbeligt diss track, hvor fingrene peger mod ham selv og sine egne skuffelser. Sangen tager udgangspunkt i en udfordrende tid i Meyers liv, og hvordan man skal genfinde sig selv på ny, mens skuffelsen konstant svæver over en som en skygge
Karl Meyers nyeste single: “You’re a Loser” byder på en ærlig portrættering af et skæbnesvangert tidspunkt i sangerens liv. Nummeret blev skabt i kølvandet på, at Meyers forventende samarbejde med et musiklabel, gik konkurs, og efterlod ham med en storm af ambivalente følelser. Meyer fandt i stedet sig selv som bartender, og ud fra den store følelse af fiasko, kom der en fængende sang, som giver de universelle følelser af skuffelse en velfortjent stemme.
“You’re a Loser” er et diss track til ham selv, og kanaliserer den store nederlagsfølelse i vredesord rettet mod Meyers eget spejlbillede. Sangen indeholder desuden det Paris-baserede band The Kitsch, der giver Meyer en verbal sviner på fransk. Nummeret giver et ucensureret billede af Meyers mesterlige evne til at formidle den sårbare situation, hvor alting falder fra hinanden – pakket ind i et fængende poppet-lydbillede.
“You’re a Loser” er en del af det kommende album: Far From Home, som udgives den 13. oktober. Albummet tager afsæt i Meyers livserfaringer det seneste år, hvor han blandt andet deler beretninger ud om livet i en trang lejlighed i Paris, et brud med kæresten, nye venskaber og at genopdage sin egen identitet midt i alt dette. Albummet afslører desuden bidrag fra kunstnere som USSEL, Gorgeous og Roselil.
Du kan opleve ham lørdag den 14 oktober, hvor han headliner på Pumpehuset!
Lyt til singlen her!