29 sep ILMA gør musik til en overjordisk rejse med ny single
Foto: ILMA // Asbjørn Kragh (Pressebillede)
Den 24-årige sanger, sangskriver og producer ILMA er aktuel med en ny single, “Peaks”, som er en forsmag på hendes kommende album. Når du lytter til ILMA’s musik, bringer det dig på en sonisk rejse fra Jupiters mystik til Vesterhavets hjemlige ro. Dog føles hendes musik altid som en hjemkomst, selv hvis du aldrig har boet uden for denne planet. Hendes nærvær er næsten overjordisk, og hendes musikalske spektrum er lige så bredt som Vesterhavet, hvor hun voksede op – og denne single er ingen undtagelse.
“Peaks” er en dybtfølt fortælling om ILMA‘s personlige kamp med afhængighed og validering. Sangen udforsker hendes sårbarheder og de konsekvenser, der er opstået som følge af hendes beslutninger. ILMA fortæller selv om singlen:
– “Peak” indkapsler det øjeblik af sårbarhed, hvor jeg lader fristelserne skubbe mig ud over mine egne grænser. Den kredser om min stræben efter at finde midlertidig trøst fra mine destruktive mønstre, erkendelsen af at lettelsen kun er kortvarig, og hvordan vores impulser kan føre os på afveje. Sangen har rod i minder fra min ungdom, hvor jeg gentagende gange har overskredet mine egne grænser
ILMA skaber musik, der udfordrer grænserne og svæver frit gennem et sonisk univers fyldt med sprøde rytmer, flydende 808’ere og æteriske synths. Hendes bosniske rødder og kulturelle dualitet giver hendes musik en dybde, der er sjælden.
Ilma Haskovic fandt vej ind i musikken gennem Soundcloud, hvor hun hurtigt blev anerkendt for sit talent af et internationalt fællesskab. Siden da har hun arbejdet som producer, performer og sangskriver og udviklet et stærkt udtryk, der er gennemsyret af hendes unikke baggrund. ILMA’s unikke lyd, kombineret med hendes poetiske historiefortælling og kraftfulde vokal, skaber en musikoplevelse, der både er autentisk og ekstraordinær.
.