01 sep ENGEL leverer musik lige fra hjertet i debut EP
Foto: Alec Andreev (pressebillede)
ENGELs debut-EP, “The Man Inside,” udforsker intime følelser gennem fyldige guitarlyde og ærlige tekster.
Den engelsprogede singer-songwriter ENGEL er klar med sin debut-EP, The Man Inside. Med fire fængende sange indkapsler EP’en den 26-årige kunstners intime tanker, understøttet af behagelige lydlandskaber bestående af varme guitartoner.
EP’en spænder fra det sobre, længselsfulde åbningstrack “Let Me Be With You,” der omhandler håbløs forelskelse, til det energifyldte kønsanthem”New Masculine,” som stiller spørgsmålstegn ved klassisk kønsopfattelse. Kan man både kan være maskulin og udføre feminine aktiviteter som at have en hudplejerutine. Yderligere består værket af den sentimentale “Not Your Choice”, der med yndefuld instrumentation udforsker fortydelser fra et bristet romantisk forhold og den hjertebankende kærlighedserklæring “Juliet”. Hele EP’en handler om at turde være sig selv og dele sine inderste følelser.
ENGEL skaber sin musik med en ærlige singer-songwriter-lyd, og henter inspiration fra kunstnere som John Mayer, Ed Sheeran, James Bay og Lauv. Han er i øjeblikket under uddannelse ved Danish Songwriting Academy og udgiver sin debut-EP efter en sommer med koncerter på spillesteder som Byhaven i København og Tivoli Friheden i Aarhus.
“The Man Inside” fungerer som et koøje ind i ENGELs sjæl, hvor ærlighed og autenticitet står i centrum. Med ENGELs talent som lyriker og melodiskaber, er denne debut-EP bestemt værd at lytte til, hvis man savner ægte musik fra hjertet.
Lyt til The Man Inside lige her!