29 sep EMI WIDE markerer sin tilbagekomst med en hjerteskærende ærlighed på ny single
Foto: EMI WIDE // Freja Jeppesen (Pressebillede)
EMI WIDE seneste single udforsker de moderne kærlighedsudfordringer i en digital tidsalder, hvor sociale mediers perfekte facader ofte skjuler sandheden om et knust hjerte
EMI WIDE, tidligere kendt som WIDE, markerer sin tilbagekomst på musikscenen med singlen “hate u” efter næsten et års pause. Den nyeste sang introducerer ikke kun en fornyet musikalsk stil for kunstneren men ligeledes en transformeret identitet, hvor hun nu prøver kræfter af med en forfriskende pop/punk lyd. Den skarpe karakteristiske lyd giver konnotationer til kunstnere som Olivia Rodrigo og Upsahl. I nummeret: “hate u” dykker EMI WIDE ned i tematikken om hjertesorg, og den hjerteskærende tilstand man kan befinde sig i, når den person man savner er ude i byen og har den bedste tid, mens man selv sidder derhjemme. EMI WIDE synger:
– “While I’m in my PJ’s with ice cream in bed, you’re taking shots and got zero regrets. I wanna hate you
Sangen skildrer de ambivalente følelser af både at hade og savne sin ekskæreste igennem et ærligt og ucensureret tekstunivers. “hate u” blev født ud af et samarbejde med den prisvindende tyske sangskriver Linda Stark, og er produceret af Kim Johansen i Berlin. EMI WIDE beskriver sangen som en af hendes mest ærlige og personlige sange. EMI WIDE uddyber:
– Hele processen bag sangen har været enormt frigørende og utrolig terapeutisk. Jeg tror, jeg stod der i en time og råbte; “I wanna hateyou” i mikrofonen. Og det føltes faktisk ret befriende.
Udover hendes fornyede kunstneriske tilgang er EMI WIDE, hvis borgerlige navn er Emilie Kokholm, blevet spillet på diverse radiostationer og har desuden været månedens Kanon på P3. For nyligt har hun en ligeledes sunget kor for Suspekts single: “Pariz”. Nu er hun aktuel med sin nyeste single, der vidner om, at EMI WIDE er et navn, man bør holde øje med.
Lyt til hendes single her!