08 sep Elijah Kashmirs nye single er en modig stemme, der bryder med normer og traditioner
Foto: Elijah Kashmir // Jasko Bobar (pressebillede)
Queer-rapperen Elijah Kashmir træder ud i rampelyset med en dybt personlig fortælling og en single, der skubber grænserne for musik og identitet. Den dansk-palæstinensiske kunstner har netop udgivet sin seneste single, “NOT ENOUGH,” der er en forsmag Elijah’s kommende EP, kaldet RESURRECTION, som markerer en genfødsel, igangsat da de valgte at bryde med det dobbeltliv, de førte i det muslimske patriarkat og træde frem som åbent queer.
I modsætning til tidligere udgivelser hvor Elijah Kashmir ofte udstrålede sassyness og empowerment-budskaber, tager “NOT ENOUGH” os med på en følelsesmæssig rejse gennem skrøbelighed og melankoli. Sangen er dybt rørende og viser en sårbar side af kunstneren, som vi sjældent har set før. Det er en historiefortælling, der rammer dybt og efterlader lytteren til at reflektere over ens egen identitet og de forventninger, der er blevet pålagt en.
Elijah’s musik er en kraftfuld form for selvudtryk, der giver plads til eksperimentering og normbrydning. De ønsker at skabe et rum, hvor de kan forankre sig i følelser af empowerment og sorg. Dette kommer tydeligt til udtryk i deres rap, hvor hårdtslående produktioner og normbrydende tekster smelter sammen til en unik musikalsk oplevelse.
Elijah’s musik er mere end bare underholdning; det er en dyb fortælling om kampen for at leve autentisk i en verden, der ofte pålægger os forventninger og normer. Som Elijah selv udtrykker det:
– “Jeg tror, at mange kan relatere til følelsen af ikke at kunne leve op til ens families forventninger, og som minoritetsetnisk queer person, opvokset i et muslimsk hjem, var de forventninger afgørende for, hvad der blev betragtet som et vellykket liv. Pludselig stod jeg som en fiasko, der ikke kun påvirkede mit eget liv, fordi jeg fulgte mine egne drømme, men også familiens omdømme, fordi det udfordrede normerne. Det er bare virkeligheden, og det er en hjerteknugende historie. Intet mere, intet mindre.”
Lyt til singlen lige her!