05 sep Elektronisk producer kombinerer klassisk og eletronica i magisk single
Foto: Andrew Strasser & Shawn Lovejoy (pressebillede)
Oneohtrix Point Never’s episke ‘A Barely Lit Path’ tager os på en musikalsk odyssee gennem tid og rum med slående fusion af elektronisk og klassisk
Den eksperimentale, elektriske altmuligmand Oneohtrix Point Never er endelig tilbage med nyt musik, i form af den episke komposition “A Barely Lit Path”. I dette udlæg tager manden bag de hårdtslående synths, Daniel Lopatin, som altid udgangspunkt i at rekontekstualisere lyde og kendetegn fra forskellige tidsaldres genrer, i et kohærent, elektrisk univers. Denne gang er det med en grandiost, opsvulmende strygersektion, der senere på tracket blendes med yderligere filmmusikalsk instrumentering, og de sædvanlige stikkende synth-arpeggiators og Lopatin knasende vocoder-stemme.
På trods af den sparsomme lyrik på “A Barely Lit Path”, ringer de skæbnesvangre, kryptiske udtalelser genklang i trackets resterende spilletid. Titlen indkapsler sangens tema, om at finde håb i den mørke nat gennem menneskelige relationer. Lopatin synger:
– Nothing’s Inside // It’s just a slow, dead goodbye // A barely lit path // From you house to mine
Vi ser også dette sentiment i sangens musikvideo, hvor to antropomorfiserede kollisionsdukker tager på en rumfartsrejse i gammel Volvo. I videos højdepunkt møder dukkerne deres endelige i et tvetydigt styrt, der mesterfuldt opbygges af det filmiske sammensurium af elektronisk produktion og klassisk instrumentation. Tænk “2001 a Space Odyssey” møder “Thelma and Louise”,
Stykket er en forsmag på kunstnerens kommende album Again, og fungerer som cinematisk konklusion på det samlede værk. Albummets præmis er en “spekulativ autobiografi” over kunstnerens musikalske identitet fra ungdom til voksen, i samarbejde med yngre udgaver af ham selv. Helt sikkert et kunstværk man ikke har lyst til at gå glip af. Lyt til “A Barely Lit Path” her