Echo Ladies triumferer i elektrisk tilbagevenden

Foto: Albin Bogren

Bandet vender endelig tilbage med det længe ventede album “Lillies”. Trioen udforsker følelser af sorg, ensomhed og beslutsomhed i deres karakteristiske lyd

Det shoegaze-inspirerede indieband Echo Ladies er tilbage med opfølgeren til deres succesfulde debut album Pink Noise. Efter en tør periode med ufrugtbare skrivesessions, og en verdensændrende pandemi ikke mindst, har de støbt albummet Lillies sammen.

Gruppen består af de tre skolekammerater Matilda Bogren, Mattis Andersson og Joar Andersén, der efter at have spillet sammen i flere forskellige bands, indså at de fungerede bedst på egen hånd. I 2014, efter at have ledt efter “et navn, der repræsenterede vores lyd”, blev de til Echo Ladies, der delvist blev inspireret af navnet på trommemaskinen fra en af deres yndlingsbands Echo & The Bunnymen.

Med udgivelsespause på fem år, har Echo Ladies haft luksussen at påføre deres karakteristiske lyd med en mere gennemarbejdet, urokkelig tilstedeværelse. Dog finder du stadig tydelig inspiration fra shoegaze-legender som Jesus and the Mary Chain, A Place To Bury Strangers, Slowdive og flere.

Echo Ladies har altid forsøgt at afbalancere modsatrettede følelser i deres sange, men når de kommenterer på det nye album, siger de:

– “Mens vores tidligere materiale udtrykte følelser af nostalgi og håb for fremtiden blandet med bekymringer og angst for at definere, hvem du er, og hvad du vil blive, forsøger “Lillies” i stedet at afbalancere følelserne af sorg og ensomhed med vrede, frustration og beslutsomheden om at gøre en forandring til det bedre. Dette album bærer virkelig Echo Ladies’ mantra, at ‘Intet Varer Evigt’ – gode ting kan ende, men dårlige ting vil også forgå.”

Debutalbummet “Pink Noise” var Bandcamps “Album of The Day”, og bandets tidligere udgivelser har fået støtte fra MOJO, UNCUT, The Arts Desk, The Line Of Best Fit, CLASH og mange flere. Derudover har deres musik fået masser af airplay på BBC 6Music, BBC R1, Radio X, Amazing Radio og Beats 1.

Echo Ladies er en uundgåelig kraft i skoegaze-genren og en trio, der fortsætter med at bevæge sig fremad med deres fængslende lyd og dybe følelser Lillies.

Lyt til albummet her!

Tags:
Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com