13 sep ANMELDELSE: Squid spruttede af musikalitet foran et halvslattent Lille VEGA
Foto: Anna Gabriela Valentinuzzi Borgkvist (Pressebillede)
Squid leverede en fin optræden, men den helt fede stemning udeblev fra Lille Vega.
3.5/5 stjerner
For godt to år siden spillede den engelske art punk-kvintet Squid en strålende koncert på Christianias Loppen. Selvom det var en kæmpe oplevelse i sig selv, efterlod den aften mig dog med et ønske om i fremtiden at kunne opleve bandet på en større scene. Så for mit vedkommende var det en yderst glædelig nyhed, da det blev annonceret, at forsanger Ollie Judge skulle forsøge at råbe Store VEGA op fra sædet bag sit trommesæt. Desværre endte koncerten – af ”produktionsmæssige årsager” – med at blive rykket til det noget mindre Lille VEGA, der til gengæld også endte med at blive udsolgt. Squid fik altså ikke i denne omgang muligheden for at bevise over for undertegnede anmelder, at de hører til på en større scene.
Til gengæld viste de endnu en gang, at de er et af tidens mest spændende livebands, med en 90 minutter lang koncert, der ikke på noget tidspunkt blev kedelig. Hvert af bandets fem medlemmer er så talentfulde, at det næsten er irriterende. Deres sammenspil må anses som den musikalske ækvivalens til en flok matematiknørder, der i samarbejde løser en nærmest umulig ligning. Hver laver de deres egen larm, som til tider slet ikke synes at kunne fungere sammen, men på en eller anden mirakuløs måde formår de at få guitar, synths, trommer og endda blæseinstrumentet kornet til at gå op i en højere enhed.
Prikken over i’et er Judges hektiske vokal, der spiller perfekt sammen med teksterne, som er fyldt med en dyb og uafrystelig ængstelighed – både på forsangerens og det bredere samfunds vegne. Sætlisten bød på en god blanding af numre fra bandets to foreløbige plader. Balancen mellem det mekaniske, dance-punkede Bright Green Field og det mere naturnære og til tider nærmest proggede O Monolith fungerede perfekt.
Desværre nåede publikum alligevel aldrig rigtigt det samme kogepunkt, som det var tilfældet på Loppen for to år siden. Om det simpelthen blot skyldes en naturlig forskel mellem tirsdags- og torsdagskoncerter, har jeg svært ved at vurdere, men helt på dupperne var aftenens fremmødte i hvert fald ikke. Bandet forsøgte sig godt nok med lidt hyggesnak mellem numrene og opfordringer til at klappe med på et enkelt af numrene. Måske netop derfor blev publikummet da også varmet lidt op henimod koncertens afslutning. Men helt op at ringe kom energitermometeret dog desværre aldrig. Det er lidt af en skam, for det der foregik på scenen, var noget nær fejlfrit. Det er også ganske muligt at Squids problem netop er, at det til tider kan blive en anelse for cool og kalkuleret til nogle forsamlingers humør. Det ændrer dog ingenlunde på det faktum, at der er tale om et band, som enhver musikelsker skylder sig selv at opleve live.
