15 sep ANMELDELSE: Ruel var en energibombe på Amager Bio

Foto: PR (Pressebillede)

Den kun 20-årige Ruel fik på ægte rockstjerne manér stemningen til at eksplodere på det lille spillested og tryllebandt hver eneste person i publikum.

4,5/5 stjerner

Sidste gang Danmark så noget til den britisk-australske Ruel, var han blot 16 år gammel. Efter fire år kom han endelig tilbage – og det skete med et brag. På ægte rockstjerne manér indtog Ruel scenen som den mest rutinerede musiker, man kunne tænke sig til. Den menneskelige summen, der havde fyldt Amager Bio i en time forsvandt på et splitsekund og blev udskiftet med hujen og korsang. Han stod knivskarpt – som taget ud af en Grease film med tilhørende dancemoves. Det fungerede helt igennem perfekt.

Selvom Amager Bio ikke engang var tæt på fyldt, føltes det som om, at energien ikke kunne blive vildere. Ruel kender sit publikum, uden tvivl, og ved hvordan han får dem helt op at ringe. Han har en stagepresence som jeg kun før har set ved veletablerede musikere som Harry Styles og han blæste mig omkuld med sin vokal. Den lød klokkeklar og han ramte ikke ved siden af en eneste gang. Ruels stemme lød præcis som på hans udgivelser – og endda til tider endnu bedre.

Jeg gik ind til koncerten med tanken om, at det ville blive en kollektiv terapisession, da hans nyeste album 4th Wall er fyldt med triste sange. Dog blev jeg positivt overrasket, da han valgte at fokusere på det energiske og upbeat og tilsætte ekstra trommebeats til de ellers lidt stille sange. Han så ud til at have en fest og jokede undervejs, hvilket fik ham til at virke helt nede på jorden og viste hans charmerende personlighed.

Ruel startede ud med de sange jeg vil betegne som “fuck-dig”-sange; både “YOU AGAINST YOURSELF” og “SOMEONE ELSE’S PROBLEM” blev der skreget og skrålet med på og han røg helt ud over scenekanten. Efter et par sange i samme stil, fik han sagt “er det allerede tid til mine saddies?”. Men inden da, ville han lige have løftet stemningen igen, så han begyndte at spille ABBA’s “Dancing Queen” og One Direction’s “Night Changes” på et keyboard og sang med autotune. Da de ægte triste sange begyndte, kunne man også se tårerne trille ned ad kinderne på de mange fremmødte gymnasiepiger. Han havde hver og en i sin hule hånd – selv jeg kæmpede med at holde tårerne tilbage til “JAPANESE WHISKEY” og “SITTING IN TRAFFIC”.

For præcis fire år siden udkom hans EP Free Time, så selvfølgelig blev der også spillet flere af de sange, som gjorde ham bemærket i første omgang. En fan havde medbragt en folieballon med nummeret 4, og det var Ruel vild med. Han talte meget om, hvor vildt det er, at han på blot fire år er kommet så langt i sin karriere – og jeg er lige så imponeret og stolt som han selv er.

Ruel holdt stemningen højt ved at tale til publikum, få dem til at hoppe og ved at hoppe ned til de forreste og blive holdt oppe. Igen; han er en vaskeægte rockstjerne, der bare venter på at blive opdaget af den bredere befolkning. Efter tre encore sange var det desværre allerede forbi. En time kunne snildt være blevet forlænget til fire for min skyld, for tid og sted blev glemt, mens man stod der og lod sig fortrylle og inspirere.

Jeg glæder mig som en teenagepige til at Ruel igen indtager Danmark – forhåbentligt for et endnu større publikum, som han fortjener.