07 sep ANMELDELSE: Lille Fucker er forfriskende nonchalant på Official Mixtape 4
Foto: Maja Lumholdt (Pressebillede)
Følsomheden er for længst pakket væk og erstattet med et par guldtonede solbriller, når Lille Fucker på sit nyeste mixtape kækt læner sig tilbage og i selskab med talentfulde gæster leverer tjekket og alsidig blær-trap i undergrundens navn.
4/5 stjerner
Som et lyn fra en klar himmel bragede den amerikanske Soundcloud-bølge i 2018 ind over det danske musiklandskab, da rapkollektivet 25/8 i kølvandet på det tidligere Pizzagang indtog undergrunden med en hidtil uhørt klang på disse breddegrader. Med fremtrædende artister som Baby Bino og Lil Hawaii, stod lyden i stor kontrast til den ellers teksttunge, rå og virkelighedsnære hiphopgenre, der på daværende tidspunkt for alvor dominerede uden for internettets dybder. I 25/8-regi befandt man sig snarere i en hashtåge af forvrængede vokaler indsvøbt i drømmende melodier, der ofte tangerede til det melankolske og dyrkede romantikken heri. Den spontane og næsten legesyge holdånd skulle dog ikke vise sig at vare ved for evigt, idet kollektivets talrige medlemmer i forlængelse af Corona-pandemien hovedsageligt har fokuseret på egne projekter med lejlighedsvise samarbejder på kryds og tværs.
Ud af dette kuld nyskabende artister har især Lille Fuckers solokarriere sidenhen vækket min interesse. Som gruppens mest eksperimenterende led har rapperen siden 2018 udgivet mere kunstneriske fortolkninger af slængets autotuneprægede stilart, og det har udmøntet sig i hvad der meget vel står tilbage som periodens stærkeste udgivelser; henholdsvis Official Mixtape og Official Mixtape 2. I torsdags udgav Lille Fucker atter sit længe ventede Official Mixtape 4, og trods den lignende titel kunne lydbilledet næppe afvige mere fra den tidlige diskografi. De følsomme beats fra blandt andet produceren Bizarius er udskiftet med mere minimalistiske og hårdtslående produktioner, og Fucker har pakket sårbarheden væk til fordel for en forfriskende nonchalant optræden. Det danner rammerne om en habil omgang pusher-rap, hvor sædvanlige emner som stofmisbrug og kærestesorger ikke i samme grad er til at finde på pladens kompakte 17 minutter. Allerede på åbningsnummeret ”Drank&Weed” sættes tonen for mixtapet soleklart med tilbagelænede G-funk elementer i overraskende symbiose med de mere gængse 808-trommer og highhatte. Resultatet er veleksekveret blær-trap, som kun bliver endnu bedre på andet nummer ”Pæn Nok”, og som kulminerer i sit højdepunkt midt på pladen ved ”SteveO”. Her indkapsles på elegant vis mixtapets ligefremme lydunivers og uhæmmede attitude. Med en mesterlig komposition af produceren Publicsoda, inkorporeres Lille Fuckers syrede autotunemanipulerede vokal i et orgie af tempodefinerende klavertoner og slagkraftige kick-trommer. Rapperens musikalske vision lader i dette øjeblik til at gå op i en højere enhed.
Mixtapeformatet er dog ikke just kendt for at lyde ensartet fra start til slut, og Fucker gør her ingen undtagelse. På samarbejdsnumrene ”Profit” og ”Fortæl” skaber kaotiske og mørke produktioner en passende variation, og især sidstnævnte sang med den hyppige medspiller Lillebittebock står ualmindeligt stærk. De to rappere udveksler skiftevis blodtørstige linjer af voksende intensitet, og med Lillebittebocks fandenivoldske røst klinger udsagn som »Det er den dybe ende, det’ for sent at vende om // Mareridt holder mig vågen om natten, ligger og vender« betydeligt dybere. Det samme kan næppe siges om ”Profit” med Lil Hawaii, hvis produktion derimod er skrabet helt ind til benet i forsøget på at sætte vokalleveringen og tekstuniverset i fokus. I lyset af det dunkle trap-beat bør dette i teorien fungere, men personligt holder jeg mere af Fuckers effekttunge sangstemme end hans rå rap, der til tider fremstår en anelse monoton. Til gengæld befinder Lil Hawaii sig utvivlsomt i sit rette element med sit skøjtende Detroit-flow, og med linjer som »Far har altid hustlet, jeg vidste ikke at det var arveligt« er den tekstuelle underholdningsværdi i top. Mod slutningen vækker ”UpJohns” interesse som mixtapets mest ørehængende øjeblik; det er svært ikke at frydes over gennemslagskraften ved den nærmest opremsende levering i punchlines som »Du købte xans for dobbelt pris, du er en dårlig kriminel«.
I stor kontrast hertil står slutnummeret ”Burner”, der sætter et velvalgt tilbagelænet punktum på et ellers tætpakket mixtape. Den skingre synthesizer-lead drager paralleller til tidlige 25/8-produktioner, og det er i virkeligheden ganske passende, idet Official Mixtape 4 på mange måder bevæger sig inden for samme bekymringsløse og kække æstetik som syntes så altoverskyggende under Soundcloud-bølgens storhedstid. Trods dette viger Lille Fucker ikke et sekund fra sin egen ubeskedne lyd på mixtapet, og selvom det er svært ikke at savne de svævende cloudrap-agtige produktioner fra tidligere mixtapes, samt det melankolske tekstunivers fra debutalbummet Narnia, er Official Mixtape 4 ingen yngleplads for dybsindig selvransagelse – og det fungerer i den grad alligevel. Lille Fucker indtager således igen sin plads i undergrundens rampelys, ganske velfortjent.
