3 Svenske navne vi lytter til lige nu

Foto: waterbaby // Nemo Hinders Sasaki (Pressebillede)

Mangler du noget inspiration til, hvad du skal lytte til lige nu? Så bør du udforske disse svenske artister, som viser, hvordan Sveriges musikscene byder på et væld af talentfulde artister, der bare venter på at blive opdaget af dig. På redaktionen har vi derfor udvalgt 3 svenske artister, som vi synes, du skal kende til!

waterbaby

waterbaby dykker ned i et magnetisk, elektronisk popunivers, der er præget af lo-fi undertoner. waterbaby’s lydbillede er ligeledes karakteriseret af underspillede elektroniske beats, der fletter sig sammen med akustiske instrumenter. Sammen omsluttes universet af waterbaby’s signaturvokal, der ofte er indhyllet med auto-tune, der smyger lydbilledet sammen i blide toner. Dette finder man bl.a. på nummeret “Airforce Blue” på waterbaby’s nyeste EP: Foam, hvor nummeret ledes af den auto-tuned signaturvokal, der blander sig med en velkomponeret elektronisk lo-fi baggrund og små velplacerede harmoniseringer. Musikken har en nærværende tætpakket kvalitet, der udforsker en bred vifte af musikalske nuancer. Dette kommer bl.a. til udtryk på EP’ens fjerde sang “Born too late”, der har et mere simpelt arrangement, der primært er båret af akustisk guitar og klaver, hvor waterbaby’s vokal står klart frem uden effekter og indgår i en følelsesladet duet.

Selvom waterbaby kun har et smalt musikkartotek, beviser disse udgivelser, at hun bærer et enormt potentiale, som vi glæder os til at høre mere fra!

Lyt til musikken her!

Boys and Ivy

Den svenske duo, Boys and Ivy, der består af medlemmerne Tilda Gunnarsson og Kevin Hamring, leverer fængende indie/pop melodier, som rammer en helt bestemt nostalgisk åre. Deres musik omfavner en storladent drømmende men rå udtryk, som ofte karakteriseres af fremadskuende rytmikker, der akkompagneres af en kraftfuld vokal performance. Dog mestrer de ligeledes de mere nedtonede skæve melodier, som man bl.a. møder i sangen: “Bumblebee” fra albummet Touch and Go (2022). Lige nu er de aktuelle med deres nyeste album sideburner, som udkom d. 1 september, der genskaber deres musikalske univers i et ny format. Her udforsker de musikalske elementer, der giver konnotationer til 90’ernes pop/rock lyd, der dog stadig bevarer mange af de fængende lydbilleder, som man kender fra bandets tidligere udgivelser.

Hvis du er interesseret i at lære bandet bedre at kende, kan du dykke ned i vores 10 hurtige til Boys and Ivy!

Lyt til dem her!

Petter

Er du mere til noget pulserende rapmusik, der kan sætte gang i fødderne? Så skal du lytte til Petter! Petter er langt fra en ny stjerne på den svenske musikscene men en garvet musiker, der har en række storslået hits bag sig. Faktisk udgav han sit første album tilbage i 1998, og har siden da kontinuerligt udgivet musik frem til i dag. Petter var desuden en af de første svenske hiphoppere, der med hans medrivende beats, har overvundet det helt store publikum.

Dette er albummet Bananrepubliken (1999) ligeledes et eksempel på, der genkalder 00’ernes unikke raplydbillede, hvor tunge beats akkompagneres af lyriske stærke rap præsentationer. På albummet finder man desuden et collab med den danske rapper Clemens i sangen “Bygger broer”. I nummerets langsomme rå beat, får rapperne lov til at udfolde sig i skiftende hurtigt faldende rapvers. Her rappes der bl.a. “Disse metaforer / Går ud til det kolde nord / Clemens og Petter bygger broer / Mens de andre bare glor

Lige nu er Petter aktuel med sit nyeste album: Vart trött sen 98, der byder på en række sange, som både rummer langsomme følelsesladede rapsange og storslåede festlige numre. Den følsomme side udforskes bl.a. i den hjerteskærende sang: “Längesen – Epilog”, hvor han slynger tekster ud om en kærlighed, der er gledet væk men aldrig glemt

Lyt til ham her!

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com