21 sep 3 internationale navne der trender lige nu
Foto: Jorja Smith // Ivor Alice (Pressebillede)
Den internationale musikscene er foranderlig og nye navne trender på skift. Her har I vores bud på 3 artister, I uden tvivl bør rette blikket mod.
Dominic Fike
Du kender måske Dominic Fike fra hans groovy sommerhit: “3 Nights”, der satte soundtracket til din sommer i 2018? Eller måske kan du huske ham som den mystiske, introspektive karakter i den populære serie: Euphoria? Uanset hvad, så kan man ikke komme uden om, at Dominic Fike er en dygtig musiker, der er mere end aktuel på den musikalske scene i øjeblikket. I Juli udkom hans tredje album: Sunburn, der igennem albummets 15, relativt korte sange, igen præsenterer Dominic Fike som den alsidige musiker, han er. På albummet finder man bl.a. sangen “Sick”, der giver konnotationer til den klassiske indie/pop lyd, som er tilstede i de tidligere 00´er. Sangen bygges op af fremadskridende rytmikker i verset, der akkompagneres af en underspillet progressiv vokal. Dog har vokalen en luftig kvalitet over sig, og leverer historiens narrativ om en kompliceret kærlighedsaffære, Omkvædet får derimod lov til at hvile i udstrakte vokaler, der akkompagneres af mere aktive trommer med tilhørende stryger.
Dominic Fike har et bredt kartotek bag sig, der demonstrerer, hvordan han formår at bevæge sig gnidningsfrit mellem forskellige musikalske udtryk. Dette understreger hans tidligere album: What Could Possibly Go Wrong (2020) ligeledes, hvor man kan finde sangen “Why”, der med skæve rocket toner genfinder en ny plads inden for en indie/pop lyd, der leveres gennem klare vokaler med et finurligt narrativer. Desuden er Dominic Fike ligeledes en talentfuld rapper – og han har bidraget med sangen “Hey Blondie” til den omtalte Barbie film!
Tjek ham ud her!
Jorja Smith
Jorja Smith er en engelsk R&B singer/songwriter, som er kendt for at levere pulserende dansable rytmikker, der forlanger opmærksomhed. Hendes musikalske katalog byder bl.a. på stærke sange som “Slow Down”, “On My Mind” og “Little Things”, der alle bærer præg af tunge elektroniske beats med undertoner til en klassisk klublyd – dog i nye klæder. Derfor kan vi ikke vente på at hendes kommende album, Falling or Flying, udkommer den 29 september. Allerede nu kan du få et smugkig på albummet, igennem hendes allerede fire udgivet sange, hvor den populære sang: “Little Things” ligeledes indgår. Jorja Smith har en enestående evne til at kombinere traditionel, tung elektronisk klubmusik med skæve toner og akustiske elementer. Hendes musikalske lydlandskab akkompagneres af Jorja Smiths imponerende vokal, som spænder bredt over et væld af nuancer. Hun cementerer derved sin evne til at matche omfattende produktioner, samtidig med at hun er i stand til at spille til følsomme, afdæmpede arrangementer
Lyt med her!
Emotional Oranges
Emotional Oranges er en amerikansk duo fra Californien, der leverer spændstige dansable rytmikker, hvor der ligeledes er plads til mere nedtonet men stadig ligeså stærke lydbilleder. Musikken har en speciel musikalsk kvalitet, der mixer R&B, funk, soul og elementer fra jazz til taktstærke dansetoner. Man ved ikke meget om kunstnerne bag projektet, men rygtet siger, at da Adeles vokal coach og Drake’s lydteknikker mødte til en Bat Mitzvah i 2017, skabte de et musikalsk vidunder, der blev til Emotional Oranges. Lige nu er de aktuelle med deres seneste album: STILL EMO, der udkom i august, som tager afsæt i deres velkendte musikalske univers. Et af de mange fremhævelsesværdige numre fra pladen er albummets anden sang: “Be Somebody (feat. Tkay Maidza)”. Nummeret indledes af en form for ubearbejdet reallyd af et callback kor, før den overgår til forsangerens mere mættet lydbillede, der påbegynder en overbevisende rap levering. Rappen udfoldes over et simpelt arrangement af en fremtrædende basgang, der bæres af distinkte trommer, hvor der senere hen i vers introduceres et funky lyd element af staccato keys, som bliver et gentagende motiv i sangen.
Sangens fængende rytmiske genreleg, efterlader lytteren med et varigt indtryk, som du du må tjekke ud!
Lyt til dem her!