05 sep 10 anbefalinger til konferenceprogrammet på BY:LARM 2023
Foto: Miki Berenyi // PR
Udover at have et musikprogram fyldt med spirende musiktalenter, som kan opleves på en scene, har by:Larm også et yderst spændende konferenceprogram, som vi selvfølgelig har tjekket ud og valgt 10 spændende anbefalinger.
Sponsoreret indhold
En af de helt unikke tiltag til Norges store branchefestival by:Larm er, at de altid har et overvældende konferenceprogram. Her kan du virkelig blive klogere på livet i musikbranchen, komme bag scenen og generelt få et indblik i de mange aspekter af branchen. Det er jo ingen hemmelighed, at branchen er i rivende udvikling, og derfor må have AI og andet teknologi med i tankerne. Derudover er branchen selvfølgelig også ramt af stillingtagen og forandring i forhold til klimaforandringer og mangfoldighed.
I konferenceprogrammet kan du komme tættere på arrangørere, bookere, pladeselskaber og artisterne selv, i et hav af spændende talks, workshops og fordrag. Det har været svært at vælge, men her får du redaktionens 10 største anbefalinger.
AI as a tool for creativity
Fredag kl. 14 – Dansens Hus 1
Om vi vil det eller ej, kan vi ikke løbe fra at AI bliver en større og større del af samfundet. AI skal dog ikke kun ses på med negative øjne og netop det vil Berlin baserede musiker og kreativ konsulent Jovanka V. Wilsdorf snakke om. Jovanka vil på konferencen snakke om alle de mange muligheder AI har, og hvordan det er muligt at benytte disse værktøjer til at forbedre kreativiteten. Det er altså en glimrende mulighed for at bliver klogere på AI og mulighederne det bringer med sig.
Alt går i ring – en samtale om grønne investeringer
Klimaet og grønne løsninger skal blive en mere integreret del af kulturen, og dette gælder selvfølgelig også i musikbranchen. I denne paneldebat vil Julie Forchhammer, Ronald Hernes og Mira Svartnes Thorsen og sammen vil de diskutere hvilke krav der kan stilles for at bremse hastværket efter udstyr. Hvordan man faciliterer grønnere investeringer og genbrug af udstyr og hvilke ændringer der er brug for på systemniveau for at facilitere en cirkulær økonomi på arrangør området. Der er altså lagt op til en spændenden debat, hvor man helt sikkert vil gå fra salen mere oplyst end før.
Marit Larsen og Thea Raknes i en samtale om livet som artist
Fredag kl. 15 – Pokalen
Fredag mødes de 2 succesfulde musikere Marit Larsen og Thea Raknes på Pokalem for sammen at snakke om livet som artist. En musikkarriere er ikke altid en dans på roser og de to artister vil sammen snakke om kunstnerlivet, turnéer, hverdagen, hvilke udfordringer de har mødt, og hvad de ville ønske, de havde vidst tidligere i deres karriere.
Marit Larsen er kunstner, sangskriver, producer og forfatter. Hun har 25 års erfaring i musikbranchen med syv udgivelser bag sig. Thea Glenton Raknes havde stor succes som Thea & The Wild. Hun har turneret Norge rundt på klubber og festivaler og modtaget varme anbefalinger fra blandt andre Rolling Stone Magazine og NME.
Slut med at pege fingre – hvordan fikser vi kønsligestilling i musikbranchen?
Torsdag kl. 13 – VULKAN ARENA
Det er ingen hemmelighed, at mænd stadig dominerer i musikbranchen, men hvorfor er det sådan og hvad kan de forskellige dele af musikbranchen gøre?
I denne paneldebat er det slut med at pege fingre og skyde skylden på de forskellige aktører i musikbranchen – Nu bliver snakket taget. Paneldebatten ønsker at kaste lys på de forskellige barrierer, man som kvinde kan støde på og dermed være med til at samle det store puslespil. Til slut vil der blive snakket om, hvad hver enkelt aktør i musikbranchen kan gøre for at bidrage til en ændring.
Hvordan opdager man musik i 2023?
Fredag kl. 13 – Pokalen
Der bliver pumpet ny musik ud i verden hver evig eneste dag, men hvordan er vi sikre på at komme til at opdage og høre det, som vi gerne vil? Især når det i stigende grad er en algoritme, der er med til at bestemme, hvad det er vi lytter til.
I denne talk vil der blive talt med forskellige aktører i musikbranchen, der prøver at gøre musik og det at være fan til at føles mere personlig og langt mindre datadrevet.
Der er nemlig ingen tvivl om at algoritmer fortsat vil spille en stor rolle i at opdage musik. Panelet vil i debatten præsentere nye måder, hvorpå kunstnere kan opbygge personlige og varige bånd med fans i opmærksomhedsøkonomien, der hedder: “her i dag, væk i morgen”.
The State of – A&R
Fredag kl. 10 – Dansens Hus 1
Jagten efter nye talenter og kommerciel kunstnerudvikling har altid været en del af jobbeskrivelsen som A&R. Men hvordan ser jobbet ud nu? Hvad er de smarteste måder at være A&R på i 2023? Hvordan holder man sig på forkant med nye trends og fremmer nye handlinger i streaming-æraen? Og hvor er handlingen – online eller offline?
Panelet vil i år bestå af Lil C (XL Records), Josh Mateer (Head of A&R) og Ophir Admony (A&R director, Secretly Canadian)
The State of: Management
Torsdag kl. 13 – Dansens Hus 1
I dette panel vil ledere med erfaring på tværs af mange aspekter af musikbranchen diskutere aktuelle tendenser og udfordringer. Hvad kræver dette altopslugende job egentlig, og hvordan udvikler det sig? Hvordan ser fremtiden for indtægtsstrømme, organisationer og forretningsmodeller egentlig ud?
Panelet vil i år bestå af Amande Dagod (Artist manager, A-okay), Jamila Scott (Artist manager, Into the Blue/Made management) og Oskar Ekman (Artist manager, Year0001)
En kur for bedragersyndromet
Torsdag kl. 11 – Dansens Hus 2
Vi kender alle sammen følelsen af at lade som om, man hører til. Et spil for galleriet og man venter kun på at blive opdaget. Det samme gør sig gældende for musikere og måske endda i højere grad for kvinder og minoriteter?
Norges største rekrutteringsprojekt for et ligeværdigt musikliv LOUD fejrer 10 år, og for at markere dette vil JM Norge punktere bedrager boblen én gang for alle. I panelet sidder sanger og sangskriver ARY, forfatter og dramatiker Camara Lundestad Joof og psykolog og musiker Jo Skansaa. Samtalen bliver modereret af Sofie Søndervik Sæther.
Case study: Lewis Capaldi with Ryan Penty (Wasserman Music)
Fredag kl. 11 – Dansens Hus 1
I dette casestudie vil Lewis Capaldis booking agent Ryan Penty fortælle om hans karriere – lige fra den spæde start til den store scene, som han nu står på. Han vil tage publikum igennem de muligheder og udfordringer, man skal overveje, når man arbejder med den samme kunstner i længere tid. I samtalen vil de desuden også komme ind på det ansvar hele teamet har for at sikre at artistens ve og vel bliver respekteret og taget hånd om. Dette stadig med udgangspunkt i Lewis Capaldi, som tidligere i år meldte ud at han tager en pause “for at hvile og komme sig og bare være Lewis fra Glasgow for en stund”. Dette fik BBC til at spørge om “denne vilje om at tage en pause og passe på sig selv, viser en musikindustri i forandring”. Alt dette og meget mere vil publikum blive klogere på fredag formiddag. Samtalen bliver modereret af Laura Snapes.
En snak med Miki Berenyi fra Lush
Sidst, men absolut ikke mindst, må du ikke gå glip af Miki Berenyi fra det legendariske 90’er band Lush.
Med sig under armen har hun sin brutalt ærlige erindrigsbog Fingers Crossed: How Music Saved Me From Success, og med nedslag i denne vil hun fortælle om hendes svære barndom, der veg til side for succesen med Lush, der pludselig befandt sig i hjertet af det vanvid, der var 90’ernes musikscene.
I samtalen med Jude Rogers fra The Guardian vil Miki Berenyi dele højdepunkter fra bogen og samtidig give publikum et ufiltreret billede af musikverdenens op- og nedture.