William Torp er stadig den samme på ny single

Foto: PR (Pressebillede)

William Torp, det fremadstormende folk/rock-talent, efterlod publikum begejstrede efter sin optræden på SPOT Festival. Nu forbereder han sig til at indtage Tønder Festival og udgiver singlen “same old me” fra sin kommende EP med samme navn, hvor han udforsker kvartlivskrisen og følelsen af stilstand i livet.

I begyndelsen af foråret satte William Torp gang i et begivenhedsrigt år med en vellykket optræden på SPOT Festival. Torp er nu klar til at erobre Tønder Festival, samtidig med udgivelsen af singlen “same old me” fra hans kommende EP med samme titel. Sangen udforsker fænomenet kvartlivskrise og den følelse, der opstår, når livet synes at stå stille. Torp deler:

– “Jeg skrev “same old me” på et tidspunkt, hvor jeg ventede på noget spændende i mit liv. Sangen udtrykker både selvmedlidenhed og fandenivoldskhed – en refleksion af at sidde fast i livet. Man kan føle medlidenhed med sig selv og håbe på støtte, men på et tidspunkt må man bryde stilstanden.”

William Torp debuterede i 2022 med en stemningsfuld EP, der blev godt modtaget af både lyttere og medier. Torp, der tidligere boede i Australien, omfavner et “gloomy” folk/rockunivers med en insisterende vokal og sin guitar som centrum. Han balancerer det kommercielle og energiske med intimitet og autenticitet.

Udover Tønder Festival kan man opleve Torp på Nashville Nights International Songwriters Festival og Hotel Cecil senere på året. Singlen “same old me” er forsmagen på den kommende EP, som udkommer til november.

Lyt til “same old me” lige her!

Tags:
Cecilie Athena Pliniussen
ceciliepliniussen@bandsoftomorrow.com