31 aug VIDEOPREMIERE: Real Chris tager os om bag sangskrivningsprocessen i ny musikvideo
Foto: Albert Refsgaard Hildebrand (pressebillede)
Funky debut fra Real Chris som kombinerer energisk pop med introspektion, får uimodståelig behind-the-scenes musikvideo
2023 har ind til videre budt på meget spændende musik, ikke mindst det nye lovende soloprojekt ved navnet Real Chris. Den unge singer-songwriter producer debuterede i sommers med et funky og energispækket track ved navn “Used To Be Fine”, som nu også kan opleves gennem en fængende musikvideo, filmet af Christian Søby. Nummeret fortæller om rejsen fra livets dybeste dal til at genfinde selvkærlighed og selvtillid gennem et andet menneske.
Real Chris repræsenterer kulminationen af års arbejde for multitalentet Christopher Bjørn Gjørup, hvis kendetegn består af bedroom-produktioner af alternativ popmusik, samt en kombination af et højt energisk udtryk, med en rocket og elektronisk instrumentation. Dette sammenkobles med teksternes tema om ensomhed og udfordringerne ved at være introvert i en udadvendt verden. Musikken skabes dermed med en vision om at få selv de mest reserverede individer til at danse med på funky basfigurer og legesyge synth stabs, mens de mærker ekstasen overtage livets tristesser.
Alle disse kvaliteter ringer genklang i sangerens charmerende musikvideo, hvor Real Chris’ musikalske proces nedbrydes som et spændende indblik i den moderne musikers kreative virke, og samtidig afspejle sangens tematiske og musikalske elementer. Dette gøres i en ‘behind-the-scenes’ stil, hvor indspilninger af vokaler, synths og bas indkapsles af Søby’s nostalgiske camcorder, der peger æstetikken i retningen af autenticitet og spontanske hjemmevideoer. Tænk musikvideoen til Olivia Rodrigo’s “Drivers License”. Samtidig præges udtrykket af løjerlige, lo-fi effekter, som perfekt afspejler de begejstrerende følelser der vækkes, når det er allerfedest at skrive musik.
Singlen udgør første kapitel af en trilogi, der kulminerer med debut-EP’en senere i 2023. Sangen og dens tilhørende video giver et lovende indblik i det, der venter i fremtiden for dette talentfulde soloprojekt.
Vi har i Bands of Tomorrow fået lov til at premierer videoen, som kan fanges herunder: