30 aug VIDEOPREMIERE: Mulatov varmer klubben op i ny musikvideo
Foto: Soundsake – Magnus Bjaaland & Jahmil Singleton (Pressebillede)
Mulatovs nye single “Gode Vibes” ft. Naija Gyal er brandvarm og det perfekte klubhit. Nu udkommer der også en musikvideo, der får pulsen op og lemmerne i gang – se den som den første lige her!
De danske natklubber er netop blevet beriget med en sindssyg udgivelse fra Mulatov og Naija Gyal. Mulatov har skabt en sang, der cementerer hans status som en kunstner, der fortjener vores fulde opmærksomhed.
“Gode Vibes” kan bedst beskrives som en laidback og stemningsfyldt banger, der fusionerer orientalsk-inspirerede melodier, Mulatovs karakteristiske dybe og attitudefyldte flow samt Naija Gyal’s teknisk overlegne bars. Dette musikalske samspil skaber en atmosfære, der næsten transporterer lytteren ind i det pulserende københavnske natteliv, og man kan næsten mærke beatet resonere gennem byens gader.
Bag produktionen af “Gode Vibes” står det unge producer-talent, Bast Bih. På trods af sine blot 17 år har Bast Bih allerede demonstreret en imponerende evne til at skabe iørefaldende og velproduceret musik. Indspilningen, mixet og mastering er håndteret af den erfarne Pharfar, der bidrager med sin ekspertise og er med til at sikre sangens kvalitet og polering.
Mulatov, der også går under navnet Nick Amadou, beskriver selv baggrunden for singlen:
– “Oven på en ret hård uge fik jeg tilsendt et beat af Bastian. Humøret blev med det samme forbedret, og det stod klart for mig, at sangen skulle indeholde en positiv energi. Den handler om, hvor fantastisk det kan føles at være ude i byen uden at bekymre sig om udseende, påklædning eller overbevisninger. Byen er en tilflugt på den måde, og “Gode Vibes” afspejler netop denne stemning.”
Med udgivelsen af “Gode Vibes” viser Mulatov og Naija Gyal, at de er kunstnere med en unik musikalsk vision og potentiale til at skabe en unik plads i dansk musik. Singlen er en invitation til at deltage i en musikalsk oplevelse, der både hylder glæden ved nattelivet og fejrer diversitetens og individualitetens magi.
Musikvideoen er genkendelig for alle unge mennesker, da omdrejningspunktet er det pulserende natteliv. Neonlys, smukke mennesker og gode vibes er det vi bliver budt på af Mulatov og Naija Gyal. Den visuelt fede musikvideo, som vi her hos Bands of Tomorrow premierer, kan findes herunder: