Ungdommens skyggesider bliver afklædt i Barselonas nye personlige single

Foto: Barselona // MODERN-DAY architect (Pressebillede)

Barselona vender tilbage med hamrerende personlig single – “Ind I Mørket Ud Af Det Blå” – og annoncerer samtidig deres kommende album ‘Væbnet Hjerte’. Bandet udforsker ungdommens dybder gennem en kombination af mørke og håb i deres unikke lydunivers.

Det danske band Barselona har brudt deres 2,5 år lange udgivelsespause med en stærk genkomst i begyndelsen af året med singlen “Lyden Af Livet”. De har med denne single, samt “Real Love” og nu “Ind I Mørket Ud Af Det Blå” åbnet døren til et nyt musikalsk univers, de har forfinet i løbet af de seneste 3 år. Barselona, bestående af Rud Aslak og Rasmus Theodor, blev dannet i 2016 og har på imponerende kort tid markeret sig som et af Danmarks mest progressive bands. De har udgivet 3 albums og 2 EP’er samt givet udsolgte koncerter på tværs af landet. Bandet er efterhånden blevet kendt for deres konstante søgen efter fornyelse og forbedring af deres udtryk. Og selvom man ikke troede det kunne blive bedre, får disse 3 nye singler fra det kommende album en til at tro om igen.

Barselona udtaler følgende om deres nye single:

”Der er en ny refleksion til stede i lyrikken, som kun kunne lykkes eftersom pladen blev til over flere år. Sangen er – ligesom resten af pladen – skrevet ud fra en oplevelse af at være ung netop nu, med alt hvad det indebærer. Vi ønsker at fremhæve, at selv i de tungeste ting og tider skinner et håb.”

Sangen er centreret om emner som selvidentitet, ungdommens udfordringer og ønsket om at finde håb i mørket. På denne måde, er der for alvor er kommet en vertikaldimension ind i Barselonas tekstunivers, som også artikulerer livets skyggesider. Dette stilskifte afspejles særligt i deres musikalske lydunivers, der nu optræder mere maskinelt med en buldrende klang, som skaber en dyb, resonant og kraftfyld lyd.

Med “Ind I Mørket Ud Af Det Blå” og det kommende album Væbnet Hjerte fortsætter Barselona deres musikalske rejse gennem ungdommens komplekse landskaber, hvor mørke og melankoli mødes med håb og optimisme.

Med denne single er det tydeligt at høre, at Barselona-drengene er blevet ældre, og musikken har også fået mere krop, hvilket kun øger vores spænding omkring det kommende album!

Tags:
Frederikke Pedersen
frederikkepedersen@bandsoftomorrow.com