UHØRT festival annoncerer årets spilleplan!

Foto: Ju Kaia / Erling Brodersen

UHØRT festival har offentliggjort årets spilleplan med solide navne, der bringer fremtidens talenter frem i lyset. Festivalen er placeret i hjertet af Vesterbro, og fra d. 17. til d. 19 august er du inviteret til en dansefest med musik fra landets mest lovende up-coming artister.

Vesterbro vil i festivaldagene blive fyldt med tonerne fra 42 af landets mest lovende og spirerende musikere. Her kan du få lov til at høre alt fra rå dødsmetal til blød R&B, fra energifyldt EDM-punk til melodisk indierock, og derved lover UHØRT en musikalsk oplevelse for enhver smag.

Det er ikke første gang, at UHØRT har haft evnen til at spotte nye talenter. Tidligere opdagelser som The Minds of 99, Blæst og Kalaset viser festivalens evne til at opdage de næste store navne. I år fik ni tidligere UHØRT navne ligeledes lov til at sætte sit præg på årets Roskilde program.

På årets program finder man bl.a. den aalborgeniske duo Maaneland, som spiller på volumescenen torsdag d. 17/3 kl. 22.15, der kombinerer tempofyldt pop/rock med melankolske tekster, der bliver akkompagneret af drømmende klaverspil og markante rockguitarer. Derudover kan du finde navne som Tredjeperson, der vil præsentere festivalgæsterne for deres musik, som er en rock/elektronisk gruppe, der tager fat om ungdommens rodløshed. Find dem fredag d. 18/3 kl. 21.30 på gårdscenen.

UHØRT byder derved på en række alsidige koncerter, der giver muligheden for at dykke ned i en masse ny musik, og sige “Jeg hørte dem først!” før dine venner.

Er du klar til at opdage dit nye yndlingsband? Kom til UHØRT og spot din nye favorit kunstner!

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com