Tag med Oliver Springer ind i psykologisk ødemark

Foto: Oskar Cornelius

Med et kraftfuldt og energisk udtryk er Oliver Springer tilbage med singlen “Steady Zero”

Efter at have udgivet debut-EP’en “Poor Products” tidligere i år, er Oliver Springer klar igen med hans nyeste udlæg, “Steady Zero”. I en musikalsk vielse mellem 90’ernes alternativ rock og moderne produktioner omfavner singlen eksistentiel rædsel på dramatisk vis. Dette tema behandles gennem en dyster lyrik, der fremhæver hvordan livets store spørgsmål alt for ofte ender ubesvaret.

Med “Steady Zero” ønsker den engelsksprogede sanger at skabe et introspektivt værk, der hiver lytteren ind sine tanker og væk fra hverdagens virvar. Dette formår Springer at gøre gennem hans nasale vokal, hvor ængstelighedens mørke tanker håndgribeliggøres, mens han samtidig udviser en særlig potens i trackets fængende omkvædsmelodi. Denne paniske tilstand understøttes i produktionen, hvor vi ledes gennem et øde landskab, bestående af dystopiske synth-leads, tung rockspade og ensomme klaverfigurer.

Sangen udmærker sig ved en kompetent kombination mellem en lyttevenlig struktur og interessante soniske ideer, der på idiosynkratisk og effektiv vis udtrykker Olivers indre oprør.

Lyt til “Steady Zero” her.

Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com