21 aug Sauna Senere brager igennem med sang om at ville forblive ung for evigt
Foto: Andrea Dürr (Pressebillede)
Den danske gruppe Sauna Senere er aktuelle med deres nyeste single, som er garanteret at blive modtaget godt af alle aldersgruppe.
Sauna Senere har netop smidt deres single “Planer” på gaden, som er et ægte gammelmands-rocknummer. Introen begynder med Nintendo-lignende lyde, og en helt sindssygt fed vibe fra starten af. Hovedet vipper automatisk med på det vilde beat og man rammes lige i nostalgien, med det unikke lydbillede. Der synges om manglen på planer som ung, for man viber sgu bare med på livet – spiller noget CounterStrike og spiser chips, som alle andre unge. Temaet i sangen “Planer” kredser om at forblive i ungdommen og ikke kunne følge helt med strømmen, fordi man ikke vil blive en ægte og kedelig voksen.
Lyrikken er spøjs og gennemtænkt – for hvert lyt, finder man en ny god linje, man sidder og tænker lidt over. Det er ægte dansk rock, som kan ramme både unge såvel som gamle – og dét er et kæmpe talent.
Den danske gruppe Sauna Senere består af tre gæve gutter; Jakob Ferdinand, Anders Nebeling og Johan Bølling-Ladegaard. Gruppen blev dannet i 2021, men de viser allerede deres kæmpe talent og fremtiden synes utroligt lys for dem.
Lyt til singlen “Planer” lige her!