07 aug Jorja Smiths nye single er en rå og autentisk hyldest til ærlige relationer
Foto: Ivor Alice (pressebillede)
Jorja Smith, et af UKs største R&B-navne, leverer endnu en stærk udgivelse med sin nye single “GO GO GO”. Sangen er en del af det kommende album “falling or flying”, der allerede byder på en spændende variation af genrer, fra velkendte popsoul og R&B tunes til en mere pop-rocket lyd, som “GO GO GO” perfekt inkorporerer
Smiths påvirkninger af bands som Jaws, the Kooks, og Bombay Bicycle er tydelige, da sangen stråler af rocket fandenivoldskhed. Dette musikalske skift understreger endnu en gang Jorja Smiths alsidighed som kunster.
Tekstuniverset i “GO GO GO” er også dybt autentisk, hvor Smith udforsker betydningen af relationer og opfordrer til ærlighed og retfærdighed. Hun formår at tackle komplekse emner om kærlighed, venskab og selvforståelse i en verden, hvor relationer ofte kan være flygtige.
Siden debutalbummet “Lost & Found” har Jorja Smith været anerkendt for sit ekstraordinære sangskrivertalent og evne til at udtrykke livet som en ung kvinde. “GO GO GO” vidner om, at Smith er kommet endnu længere, og hendes “no-bullshit” attitude kombineret med hendes fortryllende stemme gør hende til en kunstner, der ikke kan ignoreres.
Med “GO GO GO” beviser Jorja Smith, at hendes musikalske indflydelse i 2023 er stærkere end nogensinde, og hun efterlader et uomtvisteligt indtryk med denne ærlige og overbevisende sang til autentiske relationer